Måske tænker du, som jeg, at overspisning er en bestemt ting. Sådan er det bare ikke. Der findes flere måder at overspise på. Som regel er vi ikke engang opmærksom på dem alle sammen. Hvis vægten stiger og du gerne vil stoppe det, kan det være et sted at begynde at lede!

At stoppe sin overspisnings-adfærd kan være et “nemt” sted at sætte ind, fordi vi oftest ikke finder den store fornøjelse i det vi spiser for meget. Mad spist efter mæthed er indtruffet medfører sjældent ægte nydelse.

Så tag et kig på de 6 overspisningstyper og se om du kan genkende dig selv i en eller flere af dem (Hint: Det er ikke unormalt, at kunne genkende sig selv i flere af dem).

OBS! Hvis du gerne vil have typerne gennemgået på video, så tjek de små 5 minuttersvideoer HER

 

Pleaser-spiseren

“Det er uhøftligt at sige nej tak” .     “Det er uhøfligt at levne”.

To klassiske overbevisninger for en pleaser-spiser. Som pleaser-spiser, spiser du ud over sin mæthed og lyst til mad, for at behage andre. For at leve op til de forventninger (du tror) andre har til dig.

Det kan fx være svigermødre, kolleger, veninder osv, der tilbyder dig noget spiseligt, af et godt hjerte. Det kan også være traditionen byder det. Hvis de har gjort sig umage bare for din skyld, kan det være ekstra svært.

Effekten kan forstærkes, i tilfælde, hvor dit “Nej tak” prikker til andres dårlige samvittighed over ikke at stoppe sig selv. De vil gerne have dig som “medskyldig”, fordi det føles bedre end når du kan “modstå” og de ikke kan. Så vil de ligge ekstra pres på dig, for at du skal spise sammen med dem.

Andre gange er det dig selv, der skaber forventningen. Prøv om du kan komme i tanke om, en gang du selv har ment du “burde” spise, men ingen egentlig ville have taget sig af, hvis du ikke gjorde?

 

Sniger-spiseren

Det er ikke engang sikker, er opmærksom på, du er en sniger-spiser. Undersøgelser viser, at de fleste under-rapportere hvad de spiser, hvis de selv skal oplyse det.

Du har måske spist et lille stykke kage her, snuppet 10 mandler på et andet tidspunkt. Taget et enkelt bolsje i venteværelset. Osv osv. Men få sekunder efter det er spist, er det glemt igen

Der er også de ting du spiser, når ingen andre ser det (deraf navnet “sniger”). Det tæller ligesom ikke rigtigt, når ingen så dig spise det. Måske arbejder du på at opretholde en facade, hvor du spiser det helt rigtige i selskab med andre mennesker. Nogle kvinder tror, de skal sidde og stikke til en salat til frokost, for at signalere sundhed. Måske har du oplevet at få kommentarer, for at spise store mængder?

En god øvelse til at komme (især det ubevidste) sniger-spisning til livs, kan være, at tage billeder af ALT hvad du spiser et par dage. Du behøves ikke dele billederne med nogen, men bare bevidstheden om, at det skal dokumenteres inden, kan give anledning til ekstra overvejelse.

 

Busybee-spiseren

Personligt har denne her, været en af mine største udfordringer. Vi er opdraget i et samfund, hvor det anses for beundringsværdigt, jo mere vi når og jo flere bolde vi har i luften.

Så mad er gerne noget vi ordner, mens vi ordner alt muligt andet. Det kan være du indtager din mad stående eller gående. Eller den helt store klassiker, du tjekker en skærm imens. (Her dækker skærme over smartphones, tablets, labtops, pc, tv osv ). Hvorfor ikke lige klare de der mails, mens du alligevel spiser din mad? Eller tjekke om der er sket noget spændende på facebook?

Du er sandynligvis bange for at kede dig, og føler dig nok efterladt med en følelse af” Men hvad skulle jeg ellers lave, mens jeg spiser?”.

Det skal jeg sige dig! Du skal nyde din mad. Koncentere dig om din mad. Fokusere på din mad. Så sker der nemlig det, at du vil blive langt mere tilfredsstillet af dit måltid og stoppe når du er mæt (istedet for når tallerkenen er tom, hvilket du faktisk ikke opdagede fordi du var optaget af skærmen)

Hver eneste gang du ikke er opmærksom på din mad, risikere du at spise for meget.

 

Sukker-overspiseren

De fleste sukker-spisere mener egentlig, de spiser ganske fornuftigt til måltiderne. Normale eller lidt små måltider. Men når du først starter på sukker, er der som om, du ikke har en stop-knap.

Du rydder hele posen, pakken, fadet, hvis det er muligt. Og du føler ofte dårlig samvittighed både imens og bagefter. Samtidig fodrer din hjerne dig med undskyldninger, for at fortsætte.

Det er typisk for en sukker-overspise, at have virkelig mange regler omkring det at spise søde sager. Som regel er det forbudt.

Men det er netop følelsen af forbud, der tricker adfæren. Du stopper ikke med at spise sukker, når nydelsen daler. Du spiser sukker, selv om du på ingen måder er sulten.  Din reaktion kan sammenlignes med den du får, hvis du stiller et barn foran en slik-skål og siger, at barnet under ingen omstændigheder må spise slikket.

Vejen ud af sukker-overspisning er typisk en af de svære. Du kan starte med at overveje rimeligheden af dine egne regler og fokusere på nydelse.

Læs også indlægget “Til kamp mod sukkertrangen

 

Bølge-spiseren

 

Er du bølge-spiser, så spiser du typisk meget kontrolleret og korret/sundt i perioder, mens du så har andre perioder, hvor du har følelsen af, slet ikke at kunne kontrollere dig selv. Du spiser “for meget” og “forkert”.

Du oplever altså bølger med fornuftigt/eller meget sund kost og bølger af usund og “for meget” mad. Når du er i de dårlige perioder, kan du føle det helt umuligt at stoppe med at spise – især dine favoritter, hvad enten det er chips, kage, is eller hvad der nu er dit “drug”.

Du er formentlig dybt fustreret over din manglende viljestyrke i de dårlige perioder. Forstår simpelthen ikke, at du ikke kan tage dig sammen. Måske sidder du med en følelse af, at “en anden” har overtaget din krop og dine beslutninger.

Udfordringen er, at du ikke spiser intuitivt på noget tidspunkt. Det er den ekstreme kontrol, der bringer dit til at skabe modvægt ved at gøre det helt modsatte. Så arbejdet for dig, starter med at du overvejer, hvordan du kan udjævne bølgerne.

 

 

Ekstrem overspiseren

En ekstrem overspiser er det, man på engelsk kalder “Binge-eating”. Det kendetegnes ved, at mængden af mad typisk er meget stor, planlægges og spises i smug. Maden vil næsten altid være “junk”.

Typisk udløses adfæren af følelsesmæssigt pres, der til dulmes og bedøves med store mængder af mad.  Som ekstrem overspiser finder du ofte fornøjelse eller beroligelse, allerede når du planlægger dit næste “æde-gilde”. Du planlægger måske i flere timer, hvad du skal købe og hvordan du skal spise det.

Når maden er spist i hemmelighed, føles kroppen dejligt bedøvet og hovedet tomt for tanker.

De fleste ekstreme overspisere er meget alene og skamfulde om deres adfærd.

Genkender du dig selv i ekstrem-overspiseren, anbefaler jeg, du søger professionel hjælp. For de fleste, er det ekstremt svært, at lære en anden strategi, til at håndtere de følelser uden hjælp.

 

 

Sådan ændrer du dine overspisningsmønstre.

 

Det første skridt er ALTID at blive opmærksom på at det foregår. Og indrømme det overfor sig selv.

Se evt de 6 videoer om overspisningstyperne her, for at få lidt mere perspektiv på.

Kendetegnet for alle typerne er, at du vælger at overhøre din krops signaler.  Du må derfor arbejde på, at lære din krops signaler at kende. Prøv at have fokus på nydelse når du spiser.

Overvej hvilke regler du har omkring mad, og hvorvidt de rent faktisk tjener dig? Hvad ville der ske, ved at give slip på nogle af disse regler? Hvis du fx er sukker-spiser, kan det føles meget skræmmende at give slip på reglen om at “sukker er forbudt”. Du tænker “Så vil jeg gå helt amok i sukker”, men ofte er det selv forbuddet, der får din sukker-indtagelse til at gå over gevind.

Normalt er spisningen også et forsøg på, at dække et behov. Begynd at være nysgerrig omkring det behov?  Slip selvbebrejdelserne og spørg dig selv: “Hvad handlede det her om? ” , “Hvad havde jeg mon i virkeligheden brug for?”.

 

Det er nemmere når du bliver holdt i hånden.

 

Det kan være en lang rejse, at afdække sin mønstre og finde ind til de underliggende behov. Og måske allersværest, rent faktisk at dække disse behov. Der er tale om stærke vaner.

Det kan gøres nemmere vha målrettet coaching. Er du i tvivl om det kan være vejen frem, tilbyder jeg en gratis uforpligtende ½ times samtale pr telefon, hvor vi afklarer dine specifikke udfordringer og du får perspektiver på, hvilke muligheder du har.

Du kan ansøge om samtale her.

 

Kærlig hilsen Malene

-din lifecoach

 

 

 

 

Pin It on Pinterest

Share This