Det er ikke unormalt at have et skævt/forstyrret forhold til mad. Det kan komme i mange forklædninger. Fælles for alle der kæmper med et anstrengt forhold til mad, er at det fylder i deres liv og hverdag. Det anstrengte forhold til mad, tager energien og opmærksomheden, fra virkelig at nyde livet.

Start her med at tjekke dit eget forhold til mad – er det skævt?
Se listen med tegn på at du har et sundt og normalt forhold til mad. Få forståelsen af præcis hvad der skal til, for at skabet sådan et forhold.

Tjek dit eget forhold til mad – hvis du opfylder 1 eller flere af punkterne på listen herunder, er der plads til forbedring i dit forhold til mad:

 

Tjekliste – et skævt forhold til mad

Kryds af i dem hvor du genkender dig selv:

Du spiser i smug, andre må ikke se hvad du spiser
Du spiser når det bliver for meget
Du spiser for at forkæle dig selv
Du belønner dig selv med mad
Du har ofte dårlig samvittighed over noget du har spist
Du spiser uden at være sulten
Du spiser videre selv om du er mæt
Du kan have dage, hvor du føler dig konstant sulten uden at opnå en følelse af at blive mæt
Du føler, der er noget galt med dig, når du ikke kan styre dig i forhold til made
Du bruger mange timer og meget tankevirksomhed på hvad du skal spise
Du deler mad op i “rigtig” og “forkert”
Du er bange for at blive sulten og spiser helst på forhånd
Du føler dig afhængig af sukker eller andre former for snacks
Du har en oplevelse af konstant at sabotere dig selv med din spisning
Du føler, du ikke gør det godt nok og kæmper hårdt nok
Er konstant bange for at tage på og vejer dig meget
Du trøster dig selv med mad
Du bruger mad til at holde dig oppe
Du spiser på følelser

 

Hvis du kan genkende dig selv i 1 eller flere af ovenstående udsagn, kan du med fordel regulere på dit forhold til mad.

De fleste kvinder jeg taler med i mine coachingforløb, ønsker sig mest af alt et afslappet forhold til mad. Og ved inderst inde godt, at det hænger sammen med at finde tilbage til en mere naturlig vægt.

Fordi det anstrengte forhold til mad, er den virkelig udfordring. Den pisk vi svinger over os selv, for at “gøre det bedre” i forhold til mad, er den samme pisk, som til sidste driver os til at trøste os selv med mad.

 

Tjekliste – et sundt og normalt forhold til mad

Et normalt og sundt forhold til mad betyder bla at:

  • Du spiser når du er sulten og stopper når du er mæt
  • Du siger “nej tak” til mad uanset årsagen, når du ikke har lyst eller føler sult
  • Du acceptere og er med dine følelser, uden at regulere og dulme med mad
  • Du har fred med at risikere at blive sulten
  • Du ikke spiser “på forhånd og for en sikkerheds skyld”
  • Du hviler dig når du er træt eller trænger til pauser, i stedet for at bruge mad til at holde dig i gang
  • Du spiser varieret og ikke er bange for en bestemt slags mad
  • Du spiser for at nære din krop og skabe god energi
  • Det er nemt at holde vægten

 

Sådan år du et bedre forhold til mad

Når jeg arbejder med at hjælpe kvinder, med at få et bedre forhold til mad og krop, skal vi igennem flere forskellige udviklinger.

Det er dem, der gør dig i stand til at slippe al skam, bekymring, grubleri og frygt omkring mad og hvile trygt i at stole på din krop.

Lær at være med dine følelser. Adskil følelser og mad. De fleste af os, har forbundet mad og følelser gennem det meste af livet. Og lavet flere og flere tilknytninger. Dette arbejde tager derfor tid og tålmodighed (for de fleste, giver det mening at få støtte til denne proces).

Se følelser for hvad de er – en del af livet. En vibration i din krop. Mød dem med nysgerrighed i stedet for flugt.

 

Bliv ven med at du fejler. I processen med at lære at være med sine følelser, vil der opstå episoder, hvor du “gør som du plejer”. Fejl er en del af livet. Fejl kan bringe en kæmpe udvikling med sig, hvis du er villig til at lære af dem.

 

Stop med at straffe dig selv for dine fejl. Den største årsag til at vi ender i en overspisnings-spiral er tankerne og følelserne omkring de fejl vi har begået.

 

Bliv bevidst om dine tanker.  Både dem der er. Og dem du gerne vil have. Vores tanker skaber vores følelser. Derfor kan det være fint, at arbejde på at ændre dem. Men det udsletter ikke automatisk de dårlige tanker. Derfor er det vigtigt, også at stå ved de dårlige tanker og følelser.
Brug din tanker, til at skabe et mindset der arbejder FOR dig.

 

Lyt til din krop. Du har ikke brug for madplaner, kure og programmer med præcise angivelser for at kunne spise sundt og normalt. Tvært imod skaber disse ofte problemer på den lange bane.
Stol i stedet på din krop og dens signaler. Vær ok med at nogle dage er du mere sulten end andre.

Din krop ved præcis hvad der skal til for at skabe en balance, hvor du ubesværet holder en naturlig vægt.

 

Lad dig ikke styre af badevægten. Det har ingen betydning hvor ofte du vejer dig. Det har betydning, hvad du tænker om tallet på vægten og hvordan det får dig til at opføre dig.

Husk at:

  1. kvinders vægt naturligt kan svinge med op til 2 kg. Vejer du mere en dag, kan det sagtens betyde at du har mere vædske eller afføring i din krop. Det er ikke muligt at tage ½-1 kg fedt på fra en dag til den anden.
  2.  en aften med mange kulhydrater binder vædske i kroppen og kan ses på vægten næste dag uden at det betyder noget.
  3.  perioden omkring menstruation typisk også medføre ekstra vædske i kroppen og vægtstigning helt op til 2 kg.

 

 

Et normalt forhold til mad vil gøre det let at opnå og bevare en naturlig vægt – en gang for alle.

 

Vores hjerne kan godt lide at fortælle os, at så snart vi ved hvad der skal til, så er det bare at gøre det.

Desværre er det sjældent rigtigt. Det kan være rigtig svært, at skifte mindset, være med følelser, fejle uden selvbebrejdelse og lytte til kroppen,

når du år efter år har gjort præcis det modsatte.

Det er derfor, det giver så mega god mening at have en coach og en støttegruppe ved hånden.

I gruppecoaching forløbet “En gang for alle” tager jeg dig i hånden og fører dig gennem alle trinene i forhold til at slippe cravings, opnå et normalt forhold til mad og skabe en naturlig vægt.

Det foregår i en lille lukket gruppe med max 8 kvinder, hvor vi coacher, udvikler dig og støtter hinanden. Du kan læse mere her: http://overskudslivet.dk/engangforalle/

GRATIS VIDEO-SERIE:

Vægttab med din hjerne

Skriv dig op og få adgang til de 5 videoer der lærer dig, hvordan du gør hjernen til medspiller i stedet for modspiller.

+ inspiration til sundhed i en travl hverdag og mentale mindhacks.

Sådan! Tjek fluks indbakken.

Pin It on Pinterest

Share This