Er du bange for, hvad andre tænker om dig?

Så læs med her. I dag får du en metode til at gøre det nemmere at være dig uden at bekymre dig om andre menneskers tanker og domme.

Først en historie fra det virkelige liv.

Jeg bor på en lille villavej. Her er der et hus til salg. De sidste måske 50 år har der boet et ældre ægtepar i det hus. Nu er børnene igang med at sælge det.

Lørdag morgen kigger vi ud af vinduet og ser to af dem i gang med at grave en Rododendron plante op af “far og mors”-bed. Vi talte kort om, hvorvidt det var lovligt, når huset allerede er sat til salg.

Min mand siger: “De er da ligeglade, de skal bare have mest mulig ud af det“.

Jeg sagde: “Måske betyder den busk noget helt særligt for dem. Derfor vil de gerne have den stående derhjemme og mindes hver gang den blomstrer“.

Min mand siger: “Nah, jeg tror bare de er grådige“.

Først: Bemærk hvor “lækkert” det kan føles, at stå og blive enige om, at de andre er “nogle dårlige mennesker med dårlige intentioner”.  Jeg havde LYST til at hoppe med på vognen. Så kunne vi stå der og være forargede sammen. Det føles som om vi er bedre mennesker, hvis andre er dårlige. Vi kunne komme i tanke om alle “beviserne” for at de er grådige.

Det er ikke fordi, jeg skal være “helten” i denne historie.

Det er fordi jeg har øvet mig i at se ting fra flere sider og tro det bedste.

Det er derfor, jeg helt bevidst valgte IKKE at hoppe med på vores interne kritik af de 2 mennesker.

 

Når vi tror det bedste om andre sker der to ting.

 

Andre mennesker kan ikke vide, hvad vi tænker (ligesom du ikke aner hvad de tænker om dig). Men når jeg tror det bedste om andre, bliver det sjovere at være i verden. Min verden er et mere positivt sted at være.

Fx bliver jeg glad ved tanken om, at parret med planten, sidder næste forår i deres have og får en lille snak om deres mor og far. Ligesom jeg tænker på min egen farmor, når jeg ser de planter hun forærede mig i sine sidste leveår.

Ofte når jeg møder folk med tillid, så får jeg denne tillid tilbage.

Det giver mig også mulighed for at tænke nærmere over situationen, når jeg bliver såret. Hvis den anden parts intention ikke var at såre mig, hvor kom de så mon fra? Oplevelsen kan sagtens fortsætte med at gøre ond, men den værste smerte bliver løftet.

 

Den anden ting der sker, er også vigtig.

Når jeg konsekvent tror det bedste om folk, er det også nemmere at have tillid til, at de tror det om mig. Eller omvendt, hvis jeg altid øver mig i, at tro andre mennesker har dårlige intentioner, så er det nemt at tro, de også tænker dårlig om mig.

 

Kan du se, hvor jeg vil hen?

Hvis vi altid er bange for, hvad andre mennesker tænker om os, så er det bedste sted at starte, hos os selv.

Ikke ved at ændre vores opførsel, men ved at ændre vores tanker om dem.

Du kan starte med at prøve tanken: “Det er muligt, de tror noget positivt om mig, når jeg gør sådan her“. OG den tanke er SÅ MEGET nemmere at tro på, hvis du selv tror noget positivt om andre.

Derfor er metoden til at slippe frygten for, hvad andre tænker og tror om dig, at du starter med at øve dig i, at få øje på andre menneskers bedste intention med deres handlinger.

Hverdagen er det perfekte sted at øve sig.

Næste gang du bliver sprunget over i køen i Netto, spørg dig selv: Hvad kunne en god intention fra denne person være?

Måske har hun en syg datter der venter hjemme eller en søn der snart skal hentes i børnehaven?

 

Øv dig:

Næste gang din chef vrisser af dig!

Næste gang din cykel bliver stjålet.

Eller der ligger en kæmpe hundelort på gaden.

Næste gang nogen “glemmer” at ringe til dig.

Eller din mand siger det helt forkerte.

 

Til sidst vil jeg minde dig om, at du IKKE kan styre andre menneskers tanker. Derfor er det i bund i grund nyttesløst, at være bange for, hvad de tænker om dig. Uanset om de tænker godt eller dårligt, kan du ikke vide det, så længe de ikke siger det højt.

Der ligger en kæmpe frihed i, at være villig til at lade andre mennesker tænker LIGE HVAD DE VIL om dig. Og i stedet fokusere på det, som er vigtigt for dig.

GRATIS VIDEO-SERIE:

Vægttab med din hjerne

Skriv dig op og få adgang til de 5 videoer der lærer dig, hvordan du gør hjernen til medspiller i stedet for modspiller.

+ inspiration til sundhed i en travl hverdag og mentale mindhacks.

Sådan! Tjek fluks indbakken.

Pin It on Pinterest

Share This