“Du skal spise 6 mindre måltider om dagen, for at tabe dig og opnå et stabilt blodsukker”, sagde den ene ekspert. “Du skal kun spise 2-3 gange om dagen. Store hovedmåltider”, sagde den anden ekspert.

Hjææææælp! Hvad er sandheden? Hvem har ret?

Det kan jeg godt fortælle dig! Det er faktisk ret simpelt. Er du klar? Her kommer svaret:

Du har ret!

Du har alle svarene. Hvis du lytter til din krop! Sådan rigtig lytter. (Ikke at forveksle med at give efter for impulsiv trang til at putte noget lækkert i munden!)

Så præcis hvor mange måltider der er optimalt for dig, finder du ud af ved at mærke efter. Hvis du er ude af træning, med at “tale med kroppen”, så afprøv forskellige metoder en uges tid af gangen og mærk efter hvordan du har det?

Hvordan var din energi? Hvordan var din appetit til næste måltid? Nåede du at mærke sult inden hvert måltid?

 

Det skal du vide om måltidsfrekvenser og blodsukker

 

At spise konstant er usmart. Din krop har brug for ro til at fordøje og udføre andre små-reperationer i kroppen. Det får den, når du ikke har maven fyldt op med mad.

Sådan

Du kan sikre kroppen mindst 1 god pause til dette vigtige arbejde, ved at fokusere på at skabe et vindue på mindst 12 timer mellem dit sidste måltid og de første måltid dagen efter.

Eksempel: Du spiser aftensmad kl 18.30. Du spiser morgenmad kl 6.30

Men yderligere pauser er også fint. Så 6 måltider er bestemt i den høje ende, med mindre din appetit er meget lille.

Sørg for at alle måltider indeholder protein, fedt og grøntsager. På den måde hjælper du blodsukkeret med at holde sig stabilt til næste måltid. Eksperimenter med hvor mange kulhydrater du har brug for. (Mere om det senere).

Om du kan nøjes med 2 eller 3 måltider om dagen afhænger af, hvor godt dit blodsukker er reguleret. Og det afhænger igen af, hvordan du har spist og levet indtil nu (samt sikkert også noget arv og gener)

Som udgangspunkt er kroppen skabt til perioder med faste, så et velfungerende blodsukker, kan sagtens klare det. Men spørgsmålet er, hvordan det fungere for dig?

  • Hvor længe går der, før du er sulten igen?
  • Hvad sker der, hvis du er meget sulten næste gang du får mad?
  • Når du at spise inden du mærker reel sult?
  • Kan du mærke dit blodsukker dale? Hvordan føles det?

 

Du har brug for en måltids-frekvens, der lader dig mærke sult mellem hvert måltid, men ikke lader dig nå derud, hvor blodsukkeret er i bund og du kaster dig frådende over maden uden stop-knap. Og DET er svaret på hvor mange måltider, du skal spise om dagen.

 

Hvis jeg skulle svare dig baseret på min personlige erfaring

 

Jeg har selv eksperimenteret frem og tilbage. Meget længe, var jeg opsat på, at 3 måltider om dagen var den endegyldige sandhed.

Men det fungerede aldrig for mig. Lige meget hvor meget, jeg eksperimenterede med sammensætninge af mine måltider.

Jeg forvandlede mig altid til et ustoppeligt snackemonster i løbet af eftermiddagen, fordi jeg nægtede mig selv et måltid nr 4. Og det var ikke den slags snacke-trang der kunne stoppes med 3 gulerødder og nogle mandler. Det føles som en ustoppelig appetit.

Men med 4 måltider om dagen, har jeg ikke behov for at spise mellem måltiderne. Jeg støvsuger ikke skuffer, skabe og kage-buffeter. Jeg har ro i min krop.

Så skulle jeg rådgive dig, baseret på min personlige erfaring, ville jeg svare:

“Spis 4 måltider om dagen”

MEN

det er netop pointen her. Du skal ikke gøre som jeg. Du skal undersøge, hvad DU trives med.

 

Hvor mange kulhydrater skal jeg spise?

 

Et måltid skal altid indeholde protein, fedt og grøntsager. Det er basis for at skabe mæthed og et stabilt blodsukker. Hvor mange kulhydrater du så har brug for, afhænger af din blodsukker-regulering og dit aktivitets-niveau.

Derfor er du nød til at prøve dig lidt frem her.

Du kan starte med at skære dem næsten ud og mærke resultatet af det:

    • Hvordan har du det efter måltidet?
    • Hvor hurtigt blev du sulten igen?
    • Mærkede du en trang til noget “andet” kort efter måltidet eller måske umiddelbart efter?

 

Eksempel: Prøv fx en morgenmad med 2-3 æg, ½ avokado og et par tomater og find svarende på ovenstående spørgsmål. (Hvis det er svært at overskue til daglig, så brug en weekend-dag til eksperimentet:

Næste dag spiser du også 2 æg, ½ avokado, tomater og tilføjer et stykke rugbrød.

Hvilken forskel gjorde det? Havde du det bedre efter måltidet? Var du mæt længere tid? Mere eller mindre energi?

Vær indstillet på, at der vil være variation i dit behov og du må tjekke ind med dig selv og din krop fra gang til gang.

 

Kulhydrat tommelfinger-regler

 

👍 Når du træner og er fysisk aktiv, har du brug for flere kulhydrater. Du kan derfor skrue op for kulhydrater og ned for fedt, i måltidet efter træningen.

👍 Er du meget in-aktiv har du brug for få kulhydrater. Måske kan du nøjes med dem, du får gennem grøntsager, frugt og bagte rodfrugter.

👍 En god tommelfinger-regel for frugt er max 2 stykker om dagen, hvis du stiler mod vægttab. Du må gerne suplere med lidt bær.

 

Stadig i tvivl?

 

Du er velkommen i facebookgruppen “sundhedsbooster” og få svar på dine spørgsmål og mere inspiration.

Få guiden og videoen med nøglen til at opnå og bevare din optimale vægt

9 uvaner der sabotere dit vægttab og hvordan du slipper af med dem

Thumbs up! Alt i fineste orden. Tjek indbakken og hent dine gaver.