Min historie

Men i takt med, at jeg begyndte at blive en kvinde og få former, lærte jeg også, at sukker var “farligt”. Og pludselig blev det mere spændende.

Da jeg blev “rigtig” voksen, voksede kravene i mit liv. Fuldtidsjob, hus, børn osv.  Jeg lærte hurtigt, at bruge sukkeret som et fiks, når energien var lav.

Og derfor kom jeg ind i kampen som alle andre.

Så på trods af, at jeg fra naturens hånd ikke var typen, der var “VILD” med sukker, kom jeg altså ind i en dårlig spiral. Uden egentlig at mærke, hvad det gjorde ved mig.

Jeg ægrede mig mest over de ekstra kilo.

På et tidspunkt omlagde jeg til stenalderkost. Det betød nul sukker. Jeg fik det helt utrolig godt. Det var herligt. Men det er svært konstant at leve efter regler. Især regler du ikke selv har defineret.

Så jeg overholdt det ikke altid. Nu blev jeg tilgengæld opmærksom på, hvad sukkeret gjorde ved mig. Små mængder sukker spredt over en dag, fik mig til konstant at “crave” mere.

Store mængder sukker, som fx ved en fest, fik mig til at blive tåget i hoved og ind i mellem resulterede det i direkte hovedpine. NOT SO FUN.

Jeg opdagede også, at selv om “kloge hoveder” siger, “man” ikke kan være afhængig af sukker, så føles det godt nok sådan. Der skal både et fysisk og et mentalt stykke arbejde til at slippe igen, hvis sukkeret først har fået magten. Det er det stykke arbejde jeg vil lære dig i workshoppen.