“Jeg er helt ok med min vægt“… passer det?
Rigtig ofte i mit møde med kvinder, der gerne vil ændre deres forhold til mad og krop, støder jeg på den der vaklen mellem “at være tilfreds, som det er” og at ønske det var anderledes.
⬇️ Lad mig først slå fast.⬇️
Jeg er fortaler for, at vi får et meget mere nuanceret syn på, hvad der er en dejlig krop.
Kroppe må gerne have former og buler. Være store og små.
Problemet opstår, når en del af os tror, at vi “skal” acceptere vores krops størrelse, i stedet for at stræbe efter noget andet.
Da jeg interviewede Carolina til Overskudslivets podcast om hendes vægttab, sagde hun direkte:
“Jeg havde bildt mig selv ind, at jeg var sådan en der var ligeglad med min vægt.
… men det var jo ikke sandt! Jeg har det så meget bedre nu“.
Jeg møder det også hos kvinderne, jeg har i coachingforløb. Vægttabet er måske gået i stå eller går langsomt.
Så dukker den op.
“Måske burde jeg bare lære, at være glad, som det er“.
Det er altid til din rådighed, at acceptere dig selv præcis som du er!
Men det skaber dårlige følelser, når du inderst inde ved, at du trives meget bedre, med en mindre vægt.
Og alligevel påvirkes af budskabet om at acceptere dig som du er.
Og ofte er udtalelserne et udtryk for, at du tror kampen for at nå til en anden vægt er for stor.
I virkeligheden opstår den gode vægttabs-succes først, når du slipper kampen og arbejder med ting, som virkelig er problemet.
Alle årsagerne til at du spiser uden at være sulten.
Når du lærer det, bliver det nemmere at være dig. Det bliver nemmere at finde hen til en krop, du trives i.
(Det gode ved længere coachingforløb er, at det giver mulighed for at fortsætte forbi de steder hvor tingene går i stå, fordi vi arbejder videre med tanker og følelser)
Uanset om du
1) er fuldt bevidst om, at du er utilfreds med din vægt
eller
2) du går rundt og “prøver at være helt i Zen” med din vægt, men så er det en smerte, at tro, at du SKAL være noget, du ikke er.
🔥 Du SKAL IKKE være tilfreds med din vægt, hvis det ikke er din sandhed.
🔥 Du SKAL IKKE være tilfreds med din kropsstørrelse, hvis den hver dag stiller sig i vejen for din livsudfoldelse.
🔥 Du SKAL IKKE være tilfreds med din krop, hvis du ikke føler dig som dig i den og hader at vælge tøj.
🔥 Du SKAL SLET IKKE være tilfreds med din vægt, bare fordi det virker umuligt, at ændre på problemet.
Det er ALDRIG umuligt at ændre på situationen.
Men vejen ser måske anderledes ud end du tror!
Ved du hvornår jeg opfordre dig, til at være tilfreds med din krop?
➡️ Når din eneste grund til IKKE at være tilfreds, stammer fra hvad du tror andre mener og tænker.
Når din største bekymring er andre menneskers mening, selv om du egentlig har det dejligt som det er!
Så opfordrer jeg dig til at slippe din utilfredshed og bliver glad for dig – præcis som du er!
Iøvrigt – så er du altså dejlig, præcis som du er.
Jeg er helt sikker på, at jeg kan finde nogle i din omgangskreds, der vil skrive under på det!
Og du fortjener at trives – uanset hvad!
Dette blogindlæger oprindeligt lavet som opslag til facebookgruppen Sund kurs. Her deler jeg hver uge mindset-tips, mytebuster-indlæg, livestreams der understøtter din udvikling og meget mere.
Du er inviteret til at blive en del af den gratis gruppe – bank på her.
Seneste kommentarer