Det der med at udelukke alt brød for at opnå vægttab, det er ret populært. (Og for de fleste: ikke særlig sjovt)

Og for en del mennesker er det virkelig effektivt. At skrue helt ned for alle former for kulhydrater og skrue op for protein og fedt. (Ud over den mindskede mængde kulhydrater, udelukker det også helt automatisk en hel del ikke så lødige fødevarer.)

For andre giver fedtet ikke den ønskede appetit-regulering og så er det ret nemt, at få for mange kalorier indenbords, da fedt er kalorietæt. Og i virkelig spiser de for meget, fordi deres krop kalder på kulhydrat.

Du kan også sagtens opleve, at det virker en periode, indtil det en dag har nærmest den omvendte effekt. Igen – din krop kalder på kulhydrat.

-> Nogle studier viser folk kan tabe sig på en LCHF kost.
-> Andre studier viser, at folk kan tabe sig med en kost indeholdende fuldkorn.

Totalt modstridende, ikk?

Det er fordi:

 

→ One-size-fits-all FINDES IKKE! ←

 

Hvis du gerne vil tabe dig, kan det være en rigtig god ide at se på hvad du indtager i form af brød og andre korn-baserede fødevarer (pasta, nudler, ris, tortillas, gryn, grød, kerner, kager osv).

Og skrue ned for mængden.

 

🍞 Du må gerne spise brød.

 

At skrue ned for mængden, er ikke nødvendigvis det samme som at udelukke!

Er brød en vigtig brik i din måltids-nydelse, så behold brødet på menuen. Men det er altså KUN det grove brød og de grove kulhydratvarer, der kan betragtes som sund og lødig mad. Vælg fx rugbrød eller tjek fiberindholdet i dit brød.

Eksperimenter gerne med måltider med og uden brød og brug tid på at mærke efter, hvordan du har det efter disse måltider.

På den måde ender du op med en fornemmelse af, hvor meget din krop er glad for.

Eksempel:

Jeg sætter pris på en morgenmad med æg og avokado. Nogle dage får jeg bare et par tomater til, andre dage kan jeg tydeligt mærke, at det ikke er nok. Der skal noget mere til. I starten oplevede jeg det, ved en fornemmelse af, stadig at være sulten efter måltidet. Nu ved jeg det allerede inden, jeg spiser. Så tilføjer jeg et stykke ristet rugbrød og oplever, at være mæt i meget længere tid (end hvis jeg havde ignoreret den følelse).

 

Det krid-hvide hører til i kage-kategorien

 

Det fine hvide brød og pasta uden fibre reagerer, som sukker i din krop. Det kan have betydning for dit blodsukker og stjæle pladsen fra noget der giver vitaminer og mætter.

Vil du spise sundt eller for vægttab, er der ikke plads til hvidt brød og hvid pasta i din hverdagskost.

Det gælder også selv om det er italiensk og langtidshævet…..

Betragt det lyse brød, som du vil betragte det at spise kage, slik og chips. Som en lejlighedsvis undtagelse.

(Jeg ved godt, det er lidt øv. )

 

Jeg vil give plads til korn på menuen. Hvad skal jeg gå efter?

 

De bedste valg hvis du ønsker at beholde korn på menuen er rugbrød, havregryn og brune ris.

Et super-godt trick er at anvende tallerken-modellen. Sigt efter at det MAX fyld 1/4 af din tallerken, gerne mindre. Din mæthed kommer fra protein og fedt kombineret med masser af grønt.

 

Hvis du normalt spiser rugbrøds-madder til frokost, er der behov for nytænkning, når selve rugbrøddet max må udgøre en 1/4-del af din tallerken.  Det kan godt være lidt udfordrerne, men jeg lover, det bliver en vane og dermed meget nemmere.

Tænk på et måltid du pt spiser en stor del brød/korn til! Hvordan kunne du ændre det, så det max indeholdt 1/4 brød? Måske en salat med tun eller kylling og oliven sammen med en rugbrødsmad? Måske rester fra et andet måltid?

Tip!

Det kan være en stor hjælp, at lave en ucensureret brainstorm på et stykke papir. Skriv alle ideer og løsninger ned. Udvælg derefter en 2-3 stykker, som du vil prøve af de næste par uger. Prøv dem mindst et par gange og mærk om det fungere for dig.

 Må jeg så aldrig mere spise pizza og italiensk brød?

 

Det bestemmer du selv. Der kan sagtens blive plads til udskejelser som en lejlighedsvis undtagelse. Pizza en gang om ugen er en dårlig ide. Pizza en gang om måneden er måske ok, hvis der også skal være plads til andre nydelses-fødevare i løbet af måneden. I virkeligheden må du spise alt – lad dit fokus være på mængder og frekvens. Intet er forbudt.

For nogle virker det, at have en ugentlig cheat-day, hvor det er ok at spise det usunde. Din opgave er at finde en model, der betyder, at andelen af usund mad holdes på et fornuftigt niveau og du ikke hele tiden finder på undskyldninger for at fylde på.

HUSK!

Din hjerne er indrettet til netop det – altså hjælpe dig med at finde en undskyldning, for at gøre det, du har lyst til lige nu og her- så ofte vil du ikke engang opdage, det er en undskyldning du har gang i.

 

Den gode nyhed:

De fleste har det sådan, at jo længere tid du holder dig fra de mindre lødige fødevare, jo tydeligere reagere din krop på indtagelsen af disse. På den måde, kan du med tiden bedre sortere i, hvad der giver dig nydelse og hvad der efterlader dig energi-drænet.

 

I virkeligheden handler det om at lytte til sin krop!

***

 

Mere Guf

-> Læs også indlægget “Vaner der feder” – det handler IKKE om HVAD du putter i munden, men HVORDAN du gør det!

-> Hent guiden: “9 uvaner der sabotere dit vægttab og sådan slipper du af med dem” og tjek om du har nogle af vanerne uden at vide det!

Pin It on Pinterest

Share This