Måske har du allerede læst blogindlægget med “Vaner der feder – del 1“?  Hvis du ikke genkendte dig selv i nogle af vanerne eller vil tjekke om du har flere, af den slags vaner, så læs fortsættelsen her:

 

Vaner der feder – del 2. Har du nogle af dem?

 

4. Ubeslutsomhed ved buffet´en.

 

Tro mig – jeg kender denne her. Når man som mig er glad for næsten al slags mad, kan det være svært at vælge en tilpas mængde mad fra en buffet.

Du er påvirket af et gammelt urinstinkt, der stadig påvirker din hjerne. Ved synet af en buffet med et stort udbud af mad, synes hjernen bestemt, at vi skal have et så varieret måltid som muligt.

Du har derfor svært ved at nøjes med at tage en tomat og et par madder, som du måske ville have gjort, hvis det var dit eget køleskab. Du vil smage “det hele”.

Du oplever hver gang, at det er virkelig svært, at gå derfra uden at have smagt det hele! Vær især opmærksom på dette fænomen, hvis du ofte spiser ved en frokostbuffet eller anden form for buffet ordning.

 

5. At blive “for sulten”

 

Jeg er stor fortaler for, at du lærer din sult at kende. Og at du venter med at spise til du er sulten. Det er også fint, engang i mellem at kunne trække et måltid af praktiske grunde.

Men vær opmærksom på, hvordan du reagere når du bliver “oversulten”. Når blodsukkeret måske samtidig bliver lavt og sulten virker overvældende. For mange bliver det stort set umuligt at vælge fornuftigt og med tanke på næring af kroppen.

I stedet vælger du “det mest kalorie-tætte”, for at få den store sult til, at forsvinde så hurtigt som muligt. Du går efter det fede og/eller søde. Og de nemme valg som sovs, kartofler og burgere i stedet for grøntsager.

Mange mister samtidig fornemmelsen af måden de spiser på, og ender med at spise alt for hurtigt. Ved at spise hurtigt, når du ikke at mærke mætheden og ender med at overspise.

Du kan langsomt lære dig selv, at være bedre til at faste (gå uden mad i flere timer), men hver hele tiden opmærksom på, hvordan du reagere og indret dig med respekt for din krops reakttioner.

 

6. Dine måltider er kedelige og skal overstås i en fart.

 

Det er ikke ualmindeligt, at jeg coacher kvinder, der gerne vil tabe sig. Når vi taler om deres hverdagsmåltide, er de generelt kedelige og tit noget, der hurtigt skal overstås. Maden bliver bare kørt ned og smagsløgene på ingen måder tilfredsstillet.

Når de spiser “det usunde” er det derimod for at give sig selv, en lille hyggestund og en pause fra dagligdagen.

Så vanen har en dobbelt uheldig effekt.

For det første efterlader det rigtige måltid mad, dig med en følelser af, at du stadig “trænger” til noget, da du ikke har fået den sensorisk eller smagsmæssigt tilfredsstillende oplevelse ved måltidet.

Tænk: Klapsammen med leverpostej <–> Leverpostej med rødbede og karse. Nogle gange, skal der ikke så meget til for at dække nogle flere dele af smagspaletten.

For det andet, forbindes måltiderne med noget lidt kedeligt og anstrengene, mens stunderne med fx søde sager, forbindes med noget hyggeligt, Simpelthen pga måden hverdags-måltiderne anskues på i forhold til snack-stunderne!

Tænk på det, næste gang du laver mad klar til dig selv. Gør lidt ud af det. Tænk i salt, bittert, surt, umami og konsistenser.

 

Slip af med vanerne.

 

Genkendte du flere af vanerne hos dig selv? Det kan være fristende, at forsøge at ændre alting på en gang. Al erfaring viser dog, at du vil få mere succes med at fokusere på en vane ad gangen. Så vælg den, der du havde den største genkendelse på, og beslut dig for HVORDAN du vil ændre den.

Du kan også hente guiden “9 uvaner der sabotere dit vægttab – sådan slipper du af med dem“. Så har du en oversigt over de værste, som du kan tage fra en ende af. Den koster dig ingenting (andet end din e-mail så jeg kan sende den til dig). Hent den HER.

Husk også at tjekke blogindlægget. “Vaner der feder – del 1

Pin It on Pinterest

Share This