Verden er fuld af programmer, opskrifter og kure der fortæller dig præcis hvordan du skal gøre, for at smide fedtet og få en flottere figur, sprødere silhuet og flad mave.

Du kan sagtens få succes ved at vælge en af disse og følge dem. Det er lidt som et medlemsskab af fitnesscenteret. Hvis du rent faktisk dukker op og laver træningen, så bliver du stærkere.

Men du skal være opsat på at blive ved og ved og ved med at følge programmet. Ellers er du hurtigt tilbage til start. For mange kan der endda være behov for at justere programmet til en endnu mere streng udgave, for fortsat at få fremgang. Ligesom du skal øge vægt og antal gentagelser efter en tid i fitnesscenteret.

 

Hvorfor så hyre en coach?

 

Hvis du er nået dertil i dit liv, hvor du har indset, at det ikke er holdbart at følge en andens plan/kur/program i al evighed. Hvis du er træt af den manglende succes og resultater der ikke varer ved. Så er det et godt tidspunkt at overveje det.

Måske er du klar over, at der er noget mere fundamentalt der skal styr på? Måske spiser du på følelser?

Du kan sammenligne det lidt med, at hyre en personlig træner. Du bliver fastholdt og vejledt på et helt andet plan. De fleste føler sig selvkørende og har lært en masse efter en periode med en personlig træner.

Sådan er det også med din coach. Din coach er din personlige mental træner. Efter en periode sammen med din coach, har du udviklet dig mentalt og livskvalitetsmæssigt mere end du kan forestille dig lige nu. Du får støtte, klarhed på dit mål og motivation. Og vigtigst du får mentale redskaber til at arbejde med alle de følelser, der lige nu forhindrer din succes.

 

Hvordan finder jeg den rette coach?

 

Aller allervigtigst er selvfølgelig at i matcher. Du skal føle dig set, hørt og udfordret af din coach. De fleste af os mærker ret hurtigt om vi svinger med andre mennesker. Derfor bør der altid være mulighed for en form for uforpligtende og gratis intro-samtale.

Det er helt sikkert behageligt med en coach, der lytter og giver dig ret, måske endda bærer over med dig, når det ikke går efter planen. Den slags coach er jeg ikke. Hvis du virkelig vil rykke dig, udvikle dig og skabe resultater, skal du gå efter en coach der udfordrer dig mentalt og sætter tanker i gang med sine spørgsmål. Som ikke lader dig slippe, når du forsøger at sno dig udenom. Det er her de vildeste transformationer og udvikling sker.

Find en coach der er specialiseret i netop den udfordring, der synes størst for dig. Fx er jeg specialiseret i de mentale barriere (herunder følelsesspisning) for et varigt vægttab. For mange ligger der en stor forhindring netop her. Min speciale er kvinder der har lidt år på bagen. Typisk er de ml 45 og 65 år, og har brugt store dele af livet på at kæmpe med vægten og opleve den gå op og ned.

Måske vil du hellere have en coach, der kan få dig igang med at prioritere din træning eller hjælpe dig med at finde ud af hvad du skal spise og drikke (Her kunne du også vælge en diætist eller en coach som også var uddannet diætist). Det kan også være, du er i 20´erne og i gang med at starte familie. Så vælg en coach som har dig som målgruppe.

Opsummering:

Find en coach der taler til dine udfordringer. Tjek internettet. Bestil en intro-samtale, og vær ikke bange for at sige fra, hvis det føles forkert i maven.

 

Hvad får du ud af at hyre en coach?

 

En dygtig coach vil hjælpe dig med at, nedbryde alle de udfordringer, du ikke selv har kunnet finde en vej uden om. Lad være at ægre dig over, at du ikke kan selv. Sådan har de fleste af os det. Selv os coaches hyrer coaches!

Din coach skaber et neutralt rum, hvor intet som udgangspunkt er rigtig eller forkert. Du må sige alt. Du får chancen for at se på dine tanker og udfordringer på helt nye måder. Det er så vildt transformerende, fordi udfodringerne med vægten altid hænger sammen med andre områder af dit liv. Du opnår altså både at finde din naturlige vægt/den krop du er tilpas i OG få det generelt bedre i dit liv.

Det du lærer kan ingen tage fra dig. Der kan være sessioner, hvor det føles som om du ikke får så meget med hjem. Men tro mig, før eller siden vil læringen dukke op i dit liv, når du mangler den mest.

Opsummering:

Fordelen ved at hyre en coach er varige resultater der forbedre dit liv på flere planer

 

Hvor meget skal du investere?

 

Der findes mange priser og modeller for coaching, så det er svært at svare på, men regn med at din coach bruger tid på dig både, før, under og efter en session og at prisen afspejler dette.

Som alle andre steder, så tager den uerfarne coach mindre end den erfarne, fordi det hos ham/hende tager længere tid at nå til resultater eller resultatet er mindre.

Jeg vil foreslå du først og fremmest overvejer, hvad resultatet er værd for dig! Hvor store resultater vil du have? Hvad vil det betyder for dig ikke længere at bruge mental energi på din vægt og din mad? Derfra er det langt lettere at tage stilling til, hvad du vil.

 

Det er også muligt og givende at deltage i et gruppecoaching forløb. Her er investeringen ofte noget lavere og du vil opleve, at det er utrolig givende og lærerigt, at opleve andre blive coachet. Derfor vil du få værdi ud af både den tid, hvor andre er i “den varme stol” og den tid hvor du selv er i “den varme stol”. Ofte har gruppecoaching sessionerne også indbygget et element at undervisning og læring, så du får redskaber med dig, af den vej.

 

Hvordan kommer du i gang?

 

Vil du have min hjælp til dine mentale udfordringer i forhold til din vægt? Eller har du spørgsmål vedr coaching? Vil du høre om 1:1 coaching eller mit nye gruppecoachingprogram? Så send mig en messenger og lad os tage en snak.

Jeg tilbyder selvfølgelig gratis vægtudfordrings-sessioner. Jeg sender dig et link til ansøgningsskemaet via messenger, hvis du er interesseret. Skriv en besked her.

KONTAKT MIG PÅ MESSENGER VIA DETTE LINK: Kontakt

Pin It on Pinterest

Share This