Sker det her også for dig?

 

Og så stod jeg der og lignede et stort spørgsmålstegn… Kiggede ind i skabet, hvor der ikke længere var chokolade og hvor posen med chips for længst var tømt (selv om den egentlig var tænkt til gæsterne i weekenden)

Hvordan var det nu sket? Hvorfor skete det igen? Jeg må da være verdens usselste menneske, når jeg endnu engang ikke overholdt aftalen med mig selv, om IKKE at spise “det usunde”.

“HVORFOR kan jeg ikke?” skreg jeg inde i mit hoved…

Okay, vent lige.

STOOOOOP!

 

Den universelle sandhed

 

Lad os lige starte et andet sted. Nemlig med en universel sandhed, som du ligeså godt kan tage til dig nu som siden. Den er nemlig både sand og en god støtte.

Den lyder sådan her:

Ethvert menneske gør det bedste vedkommende kan i den givne situation med de ressourcer han eller hun nu har til rådighed på det tidspunkt”

(Læs den bare igen!)

Det betyder dybest set, at skal jeg og du undgå “at falde i” næste gang, så hjælper det intet at slå dig selv oveni hoved. Eller fortryde. Eller stresse over det…

I stedet kan du se på, hvordan du ændrer de ressourcer du har. Ressourcer er også vaner og mønstre. Som hvornår du snacker. Og hvornår du trøste-spiser. Og alle de andre indgroede mekanismer, der får dig til at spise, selv om du ikke er sulten eller det du spiser ikke nærer din krop…

Spisemønstre.

 

De vaner og mønstre – dem har du tillært dig gennem livet. På en måde, så de sidder på rygraden på samme måde, som det at “se dig for, når du går over gaden”.

På samme måde som at du tager mere tøj på, når du fryser eller skruer op for varmen. Du har nemlig lært, at det er sådan du løser problemet.

Når du fx trøstespiser, så er det fordi du har lært, at det er sådan du løser problemet. Og du har svært ved at forestille dig, at der findes andre måder.

DERFOR..

..skal du kende dine spisemønstre. Når du får øjnene op for de mange grunde til, at du spiser, så er det muligt for dig at ændre på dem. Indtil da,

så vil de samme ting ske igen og igen.

Måske er du trøstespiseren, for-en-sikkerheds-skyld spiseren, oss-mig spiseren,  ingen-ser-det spiseren, stress-spiseren, høflighedsspiseren, uro-spiseren eller  klåge-åge spiseren der forsøger at regne alting ud.

De fleste bliver overraskede over at genkende sig selv i indtil flere typer.

Men det er godt!

 

For når du har fået lys på, har du taget første skridt til at ændre på det.

Så næste gang du står og stirrer fortvivlet ind i skabet og spekulerer over, hvorfor du har tømt det. Kan du i stedet reflektere over, hvad der har udløst det og hvilke mønstre og handlinger du vil sætte i stedet for.

Der sker nemlig det, at når vi får lys på noget, så er det langt lettere for os at ændre. Indtil da – der kæmper vi forgæves mod os selv. Og hvordan vinder du en kamp mod dig selv?

 

Stop med at spise uden at ville det.

Når vi lærer at stoppe med at spise nærmest på autopilot, får vi et bedre forhold til vores kop og os selv. Hvis du har kæmpet med svingende vægt, så er kalorier du spiser uden at opdage det, et godt sted at skære ned.
De giver jo alligevel ikke nogen nydelse, vel? 😉

Personligt er jeg fan af at vægttab ikke skal havne om afsavn og kontrol, men om at mærke bedre efter og når vi så vælger at spise noget ekstra lækkert, så skal det nydes. Alt hvad vi ikke nyder, har vi ingen gavn af.

Så hvad gør du nu?

  1. Se gerne videoserien: Vægttab med din hjerne. (Hent den gratis her)
  2. Få hjælp til at bryde dine mønstre. Giv dig selv den gave at blive medlem af OverskudsUniverset
  3. Vær nysgerrig hver gang du “ups”-spiser. Forandring starter altid med forståelse af problemet!

 

Kærligst Malene
-Din lifecoach

PS. Har du brug for en genvej til at skabe resultater, så er coaching svaret. Jeg hjælper dig gerne. Læs mere HER

Læs også gerne blogindlægget om at Spise for at opnå bestemte følelser. Link til indlæg.

Pin It on Pinterest

Share This