Jeg er dybt fascineret af min frisør. Hun hedder Jhamilla og hun ELSKER hår. Hver gang jeg sætter mig i stolen hos hende, har hun lige en ny ide. Noget hun synes, jeg skal prøve.

Hvis jeg siger nej, respekterer hun det… men jeg har aldrig fortrudt at sige ja!

Og så er der alle de ting, jeg ikke får lov til.
Jeg kan ikke bare vælge fri på alle hylder.
Hun nægter at lave noget, hun ved ikke vil klæde mig eller vil ligne en katastrofe 1 uge efter klipningen, fordi mit hår er så kraftigt.
Og skal hun friske min hårfarve lidt op (ja ja, mit røde hår er ægte, men det falmer lidt med alderen) undlader hun at farve de lyse striber naturen med alderen har lavet i fronten. Her har jeg absolut ingenting at skulle have sagt.

‘
Hun har elsket hår, siden hun var lille. Hun plagede alle i sin familie om, at få lov at klippe dem. Hun klippede hår fra hun var 10 år.
En dag jeg sad i stolen, delte hun med mig, hvordan hun kunne sidde i en bus, stirre på en mands nakke. Hvis den ikke var pæn og veltrimmet, måtte hun både bide sige i tungen og sidde på sine hænder, for ikke at række ud og prikke ham på skulderen. Spørge om hun “lige” må trimme hårkanten.

Hun har deltaget i konkurrencer. Og har skarpe meninger om sit håndværk. Og så er hun knaldgo, fordi hun brænder for sit fag. For hende er det ikke bare “en teknik”.  Hun lever det.

Spejlet

Disse tanker fik mig til at stille spejlet op foran mig selv.
Jeg har arbejdet som ingeniør i mere end 20 år.
Jeg er ret skarp til tal. Jeg har nemt ved at tilpasse mig nye job og indgå i samarbejder med andre mennesker. Og forstå beregninger. Tal og matematik har altid været ukompliceret for mig.

Men jeg havde ingen ild inden i. Jeg stod ikke i badet og overvejede programmeringen af mit næste regneark. Jeg glædede mig ofte, til at jeg havde fri. Selvfølgelig var lønnen god. Og det var nok den der holdt mig, hvor jeg var.

En dag landede en indbydelse til en intro aften hos Manning Inspire. Jeg kunne lære nogle selvudviklingsværktøjer og høre om deres coachuddannelse.
Jeg har altid elsket at udvikle mig og lære nyt. (Bare spørgs min mand, der ind i mellem bliver drevet til vanvid af min nyeste dille. Tror han især vil huske projekt “Stofble” og “Blefri” baby som de mere anstrengende)

Overbevidst om, at de ikke skulle sælge mig noget som helst, drog jeg afsted. Det blev en fantastisk aften. Og jeg var solgt. Jeg startede på at drømme om en coach-uddannelse. Men havde ingen anelse om, hvor jeg skulle finde pengene.

Mit liv som coach

Men universet har det med kun at sende ønsker vi kan lande. Og i dag er det 4 år siden jeg blev færdig uddannet som coach. Jeg har coachet lige siden.

Men med 3 børn og hus og faste udgifter, forlader man ikke bare et godt ingeniør job.
Så i lang tid gik jeg på arbejde om dagen og coachede jeg om aftenen og i weekenden. Når som helst der var tid. Bare jeg fik lov at coache.

Jeg var og er vild med at hjælpe mennesker til at få det bedre.
Det der kan udrettes med coaching er så meget mere værdifuldt end hvad der kan skabes med noget regneark. (Okay indrømmet: hvis nogen sidder og beregner, hvordan vi kan undgå de største miljø-katastrofer, er det næsten ligeså vigtigt).

Det er snart 2 år siden, jeg tog springet og forlod mit ingeniør job.

Jeg brænder også

I onsdags, da min mand kom hjem og delte historier fra sin arbejdsdag, ramte det mig som et lyn fra en klar himmel.

Jeg har det ligesom min frisør!!

Når min mand deler udfordringer omkring sine kolleger, tænker mine tanker konstant i coach-løsninger. Når folk i tv har problemer, tænker jeg over, hvordan de med fordel kunne blive coachet til at finde løsninger. Uanset om det er “Rigtige mænd”, “Alene i vildmarken” eller tv-avisen.

Og ikke bare, mens de er på skærmen eller min mand nævner kollegerne.
Også i badet.
På køreturen.
På indkøb.

Ind imellem tager jeg mig selv i at sige til folk (dem jeg kender godt): “Ja, hvis jeg var din coach, ville jeg nok spørge dig om…….nu“.

Bare fordi jeg ikke kan lade være. Det føles som at række en lille gave frem, som de kan tage eller lade være.

Fordi jeg sidder med det her værktøj. Denne her evne. Det coaching kan er så vildt. Jeg ser det igen og igen hos mine klienter. De kommer for at ændre på en ting der generer dem i deres liv (typisk deres forhold til mad eller ønsket om en anden vægt), og når forløbet er slut, har de både opnået det de ønskede sig OG fået det bedre på så mange andre planer i deres liv.

Det er så vildt, at jeg til tider danser en lille happy-dance på gulvet efter en session, hvor min klient endnu engang har fundet sine indre ressourcer og mærker deres livskvalitet blive større.

Eller når jeg får en tilbagemelding som denne:

“Jeg har flyttet mig virkelig langt mentalt med de redskaber du deler og den coaching jeg har modtaget. Jeg har allerede tabt 3 kg og jeg har fundet en god balance mellem at spise sundt og have plads til nydelse ved særlige lejligheder “

Gerda

Jeg elsker mit liv. Jeg elsker mit (nye) fag. Jeg elsker at skubbe til den forandring et menneske ønsker sig mest af alt.

Alle mennesker burde have en lifecoach!

Har du ikke en coach (endnu)?

Hvad venter du på?

Du vil ikke fortryde.

Stol på mig (ligesom jeg stoler på min frisør, når hun ved præcis hvad der skal til).

Måske har du brug for en samtale før du er klar til at tro 100% på det? Indrømmet, jeg skulle også lige se resultatet, første gang min frisør foreslog noget helt vildt.

Jeg har pt åbent for telefoniske intro-coaching-sessioner. Som en slags “prøve-time”. Du kan ansøge om en her: overskudslivet.dk/ansøg 

Har du lige brug for at læse lidt mere om coaching, så læs her

“Malene er knivskarp og hun hjælper kærligt ind til at finde svarene, det føles trygt og godt. Jeg vil bestemt anbefale Malene, hun mødte mig hver gang, lige der hvor jeg var”

Anna