Vejen til madro: Opgør med skadelige madregler

Kan du genkende scenen?
Du stirrer tom ud i luften og fatter det ikke helt. Hvordan ku’ det ende der, igen? Du havde jo besluttet … Du havde en planen. Der var styr på det.
Og alligevel står du nu med dårlig samvittighed og murstensmæt ballonmave. Den pose is konfekt virkede fuldstændig logisk for tre minutter siden. Nu… not so much.

Hvorfor sker det igen og igen?

Du ikke alene om at kæmpe med følelsen af at “burde kunne styre det”! Rigtig mange kvinder over 40 kæmper den kamp. Smarte målbevidste kvinder, som kan jonglere jobopgaver, familie planer og alt det andet livet byder på.  Det er ikke mangel på viljestyrke eller motivation. Du har levet gennem årtier, hvor mad og krop nærmest var en national hobby. Hver gang eksperter, ugeblade eller trendy sundhedsguruer fandt en ny bedste-vej-til-vægttab, hang du på efter bedste evne.

• Kålsuppekuren
• Grapefrugtkuren
• Mono spisnings kuren
• Fedtfattig mad
• Atkins
• Blodtype kuren
• LCHF
• 5:2 faste
• Intermitterende faste
• og og og …

Du har sikkert prøvet mindst et par af dem her, ikk? (Jeg har i hvert fald!)

En endeløs karrusel af mirakel-metoder, der måske virkede kortvarigt, men sjældent holdt, når livet kom farende som en snestorm på det mest ubelejlige tidspunkt.

 

Resultatet?

Alle de metoder du har forsøgt, har efterladt en bid i dig. Små madregler, der ubevidst har lagret sig i din hjerne.

• “Man må ikke spise efter kl. 20.”
• “Brød er farligt.”
• “Morgenmad er vigtig. Også selv om du ikke er sulten.”
• “Hvis du har syndet, skal du kompensere.”

De styrer dig, som et gammelt baggrundsprogram, der laver ballade uden at spørge først. Jo flere regler, desto større risiko for at føle sig som en doven fiasko.

Vi ender simpelthen det der opgivende sted igen og igen, fordi ingen kan navigere i et regelsæt, der er bygget af 30-40 års modstridende kostråd.

Og når man så ikke kan følge de mange regler, hvad sker der så?
→ Skam
→ Skyld
→ Selvkritik

Den kritiske indre stemme, der hvisker: “Du burde have kunnet styre dig.” (Som om det at spise et stykke kage, stempler dig som uduelig voksen). Mens du føler, at du bare blinkede og ind kom overspisningen.

Det er ikke fordi du mangler rygrad, men fordi du er træt af kontrol og forbud. Din indre rebel gør oprør. Mad bliver et frirum, hvor reglerne i et øjeblik ikke gælder.

Men bagefter? Den håbløse følelse af dårlig samvittighed rammer som en kølle.
 
☟
Husk bare: Det er ikke dig, der er galt på den!
Det er alle de madregler, vi i årevis har fået presset ned over os.
Madregler, som skulle gøre os sunde og slanke.
Regler der skulle føre til det eftertragtede vægttab, men som ender med at sende os på en umulig mission.

Det er tid til et opgør med de madregler, der har spændt ben for dig alt for længe. Hvis du vil slippe kampen med mad, krop og vægt og opleve madro, er der ingen vej udenom.
 

 

Fortidens madtrends er usynlige regler, der stadig styrer dig

 
Hvis du har levet nogle årtier her i Danmark, så har du med garanti været vidne til en parade af kosttrends, der hver især blev præsenteret som det store håb. Alt sammen pakket ind i overskrifter som “slank på 14 dage” og “den eneste rigtige måde at spise på”. Og nu har du så  gennem 30-40 år suger råd til os fra ugeblade, slankebøger og TV-eksperter…
 
>Hvert eneste råd, får os til at opstille en række interne madregler. Ikke altid bevidst, men som små mentale post-its, der stadig er der, selv om du ikke længere bemærker dem.

80’ernes fedtfattige bølge?

Alt med smør, ost og dressinger var fjenden. Vi lærte at se light-produkter som heltemad. Vi fik kodet ind, at man skulle holde sig fra fedt. Bare luk ørene, selv når kroppen skriger på fedt. Ingen olie på salaten, tak.

Eller den åh-så-populære kålsuppekur!

Hvem har ikke været der? Her var uendelige mængder af hvidkål og stædighed mantraet. Her lærte vi, at sult = viljestyrke, og at mad kunne føles som en straf. Den efterlod os med idéen om, at man skal rense ud og undvære for at være god nok. Tak for den regel, suppelands hold.

Og det populære LCHF koncept?

Pludselig var fedt det eneste sagliggørende. Bacon og Brie er gud. Men undgå for alt i verden brød og rodfrugter, ellers vokser du ud af bukserne hurtigere end du kan stave til Ib.
Endnu et modsætningsfyldt punkt til det interne reglement.

Og det fortsætter bare. 5:2. Intermittent fasting. Smoothie-bølger. Raw food…

Hver gang en ny trend landede: Endnu et lille “sådan skal man gøre”-kort i rygsækken med madregler.

Problemet er ikke den enkelte trend. Problemet er summen af dem. Hver ny tilgang har tilføjet et par nye madregler. Nu står du måske som 52-årig kvinde med 43 forskellige madregler, der alle peger i hver sin retning. Og du føler stadig, at du burde kunne efterleve dem.

Problemet: Det er umuligt at navigere i 43 kostsystemer på én gang.

Men fordi vi tror, at det er muligt, kører den indre kritikker på repeat med skæld ud og bebrejdelser.

Som om det at spise en bolle, gør dig til en svækling uden livsvilje. Selvom du bare spiste som et menneske.

Så måske er det ikke dig, der mangler rygrad? Måske er det bare, at din ryg har båret en urimelig tung rygsæk med madregler alt for længe.

 

Konsekvenserne af de mange ubevidste madregler

 
Forestil dig en app, der hele tiden kører i baggrunden på din telefon. Den larmer ikke, men sluger batteri og forstyrrer alt andet, du prøver på. Sådan virker de ubevidste madregler i din hjerne.

Du bemærker dem sjældent, men de sætter dagsordenen, hver gang du åbner køleskabet eller står over en pose saltstænger og tænker: “Burde jeg spise det her?”

De mange regler modsiger ofte hinanden. Du har lært, at du skal spise morgenmad, men også, at faste er sundt. Du ved, at fedt engang var djævlen, men nu er det blevet helten. Og brødet? Det var vigtig basis i 80’erne, men skurk i 10’erne.

Så hver beslutning om mad bliver et lille mental slagsmål. Den ene stemme siger: “Gør det rigtigt.” Den anden siger: “Du har jo alligevel ødelagt det i dag, så pyt.”.

Det bliver umuligt at gøre det rigtige.
Du føler dig i evig kamp med maden.
Tankerne køre af sporet og pege på dig som problemet.

Selvom du er stærk, handlekraftig og erfaren på alle andre områder af dit liv, så er det som om dig og mad er i en evig kamp. Det føles absurd, og rammer alligevel der, hvor det gør allermest ondt: på selvværdet.
 
Den indre stemmer kværner derud af:

• “Hvorfor kan jeg ikke holde noget?”
• “Hvad er der galt med mig?”
• “Jeg har ingen rygrad.”

Effektiv benzin til det indre bål af skyld og skam.
Ironisk nok fører det ofte direkte hen til det, du prøver at undgå: overspisning.

 

 

Overspisning: Når kroppen siger fra over for kontrol

 

Virkeligheden er:
Det handler ikke om din viljestyrke, men om at din krop og din hjerne forsøger at få ro!

Men så snart du har givet efter, dukker den kritiske indre dommer op med alle selvbebrejdelserne. Det føles som et personligt nederlag, men virkeligheden er, at du har kæmpet mod et kompliceret sæt indre madregler, der aldrig gav dig en fair chance.

 

Forestil dig, at du står i et rum fyldt med skilte. De peger alle sammen i hver sin retning.
 

Ét siger “spis grønt,”
et andet råber “pas på kulhydrater,”
og lige ved siden af hænger der et med blinkende lys: “Du må aldrig spise sukker.”

Det er et meget godt billede på det kaos, der opstår i hjernen, når man prøver at spise “rigtigt” efter 40 års modstridende madregler.

 
Det er her overspisningen lister sig ind.
 
I et forsøg på at skabe kontrol, blive alle madreglerne for mange, for snævre og for strenge. De skaber modtryk. Og det pres skal ud et sted. For mange kvinder sker det gennem mad. Ikke som nydelse og selvkærlighed, men som et slags oprør eller behov for ro.

Overspisningen bliver et åndehul i et overkontrolleret system.

Et kort øjeblik, hvor man ikke skælder sig selv ud. Hvor man ikke tæller. Hvor man siger “pyt” og slipper tøjlerne. Ja, det føles som et nederlag bagefter, men i selve øjeblikket giver det kroppen og hjernen en tiltrængt pause fra alle reglerne.

Så når du spiser chips på en tirsdag, handler det ikke om at være karakterløs. Du er ikke svag, fordi du gik ombord i isen. Du er et menneske, der har været under mental mad-diktatur af urimelige regler i årevis. Når du ender med at spise for meget, de det fordi dit system forsøger at overleve det pres.
 

Eller sagt på en anden måde:

Når vi går rundt og tænker “Jeg burde bare kunne tage mig sammen.”, så stiller vi umenneskelige krav til os selv.
Krav der i sidste ende, er dem der fører til sammenbrud. Jo mere kontrol, jo større risiko for at miste den. Det er derfor, det føles som om du enten er på kur, eller helt ude af kontrol. Der er ikke noget midt imellem. Der findes kun sort-hvid.

 

Mind dig selv om, at det ikke er dig, den er gal med. Det er systemet af regler, der burde have haft en udløbsdato for længst.

 

Vejen til madro. Et opgør med de indre madregler

 
Den gode nyhed er, at landet “midt i mellem” findes. Og virker meget bedre.

Det kræver, at du slipper den uendelige liste af madregler og begynder at lytte til dig selv og din krop.

Det kan lyde nemt, men når du har brugt 30 år på at ignorere kroppens signaler og bygge et fort at regler, kan det være skræmmende.

 

Derfor er det rart at have støtte til den proces det er, at gøre op med madreglerne. En der kan være neutral og hjælpe dig med at spotte de blinde vinkler. Og støtte dig når det føles skræmmende. En fortrolig ven med et sundt forhold til mad eller en coach.

Du kan være stærk, struktureret, arbejdsom og stadig overspise. Simpelthen fordi du er menneske. Og i en verden af “du må ikke”, bliver maden det sted, hvor din indre oprører, får dig til at tage din frihed tilbage i smug.

Næste gang du går amok i pakken med chokoladekiks, så drop “Hvad er der galt med mig?”-spørgsmålet.

☛ Spørg i stedet: “Hvilken regel gjorde det her til det eneste frirum?”

 

Madro handler ikke om at finde den perfekte kostplan. Det handler om at slippe ud af fængslet af regler, der ikke længere tjener dig (hvis de nogensinde har gjort det). Og finde en vej, hvor du kærligt samarbejder med din krop, fordi du vil dig selv det bedste.
 

Så hvordan gør man det i praksis? Hvordan begynder man at skrælle de usynlige lag af “du burde” og “du må ikke” af? Især når man er midt i livet, træt af at kæmpe og alligevel længes efter ro omkring mad?

. . .

5 trin til mere madro

 

1. Ikke dømmende nysgerrighed

Hver gang du mærker den indre dommer røre på sig, så stop op og undersøg tanken. Spørg: “Hvilken regel forsøger jeg at følge her?”. Ved at blive opmærksom på reglen, kan du også tage stilling til, om den faktisk stadig giver mening for dig i dag.
 

2. Byt kontrol ud med selvomsorg

Når din indre stemme kværner: “Tag dig sammen!”, så svar igen med en mere selvkærlig stemme: “Hvad har jeg egentlig brug for i dag? Hvad er det for et behov, jeg forsøger at dække”. Madro handler nemlig ikke om at give efter hele tiden, men heller ikke om benhård styring. Det handler om at møde dig selv med respekt og tage dig af dine behov.
 

3. Mærk efter og giv dig selv lov

Jo, du må godt spise chokolade uden at forhandle med samvittigheden. Og du må også spise et fuldt måltid, selvom du ikke har motioneret. Når du begynder at give dig selv reel tilladelse til at spise, fordi din krop signalere det er et behov, så falder intensiteten i cravings og overspisning ofte helt naturligt. Fordi kroppen ikke behøver at råbe af dig, og din hjerne ikke er kaos.
 

4. Skab dine egne spilleregler

I stedet for at følge 100 gamle regler, så lav 3-5 dine egne spilleregler. De skal ikke handle om forbud, men om at passe godt på dig selv og din krop.
Eksempler på selvkærlige og kropskærlige regler:

• “Jeg spiser, når jeg er sulten, og stopper, når jeg er tilpas mæt.”
• “Der findes ikke forbudt mad. Jeg mærker efter hvad der er godt for mig”
• “Hvis jeg overspiser, så møder jeg mig selv med venlig nysgerrighed.”

Lad være at stræbe efter perfekt.  Det er at have noget, der guider dig kærligt, når fortidens regler larmer.
 

5. Øv dig i at mærke efter

Efter mange år med mad-diktatur har de fleste kvinder mistet forbindelsen til kroppens signaler. De er der stadig, vi har bare lært at det er hjernens opgave at regne maden ud. Det har aldrig været meningen. Kroppen er ekspert på det område. Øv dig i at give kroppen ordet.
Prøv små øvelser i hverdagen:

• Spis uden skærm. Læg mærke til, hvornår du bliver mæt.
• Sæt tempoet ned. Det handler ikke om at tygge 117 gange per bid, men om at være til stede. “Hvordan føles det her egentlig?”
• Vælg en mindre tallerken og mærk efter om du alligevel blev tilpas mæt.

 

Madro handler om færre, men mere selvkærlige regler af den fleksible slags. Den starter med nysgerrighed og villighed til at prøve en anden vej.

Ja, i starten er det lidt skræmmende at stå uden madregler, men det er også her, friheden begynder.

Du kan lære at navigere efter din krops behov igen, så du kan få ro i hovedet.

Sådan finder du din egen balance og en bæredygtig livsstil

 

Sult, mæthed, nydelse, kropssignaler. Det burde være enkle pejlemærker i vores forhold til mad. Men for mange kvinder midt i livet føles det som at fange sæbebobler med en saks. Kroppens signaler er blevet overdøvet i årevis af madregler og formaninger. Tilliden til vores egne fornemmelser er blevet dømt ude.

Så hvordan genopretter du den tillid? Hvordan genfinder du balancen, uden det bliver endnu et projekt, du kan “fejle” i?

 

Giv dine ambitioner en kritisk evaluering

Mange kvinder har et indgroet ideal om, at sundhed skal være top-tunet og perfekt. Løbeture kl. 6, leve udelukkende af kål og grønne grøntsager og nul sukker uanset om det er jul eller påske. Selvom det lyder som optimal sundhed, er det sjældent aldrig holdbart. Især når hverdagen samtidig byder på arbejde, familie og endeløse to-do lister.

En bæredygtig tilgang og madro, handler om at finde vej gennem både-og landet.

 

Lav regler, der arbejder for dig, i stedet for imod.

Du behøver ikke vælge mellem total frihed og total disciplin. Kunsten er at finde et balanceret sted midt imellem. Et sæt fleksible spilleregler, som passer til dit liv, dit temperament og dine behov. Slut med one-size-fits-all. Det handler om at finde din størrelse i sundhed.

Prøv de her spørgsmål, når du vælger hvad du skal spise:

• Skal det mætte? Spørg dig selv, om måltidet giver dig både energi og nydelse.
• Giver det mening i dag? Vurdér efter din dagsform, humør og tid (ikke en kostplan fra 2011).
• Får jeg ro bagefter? Hvis maden efterlader dig med tilfredshed og ikke uro, så er du på rette vej.

At træne tillid, er som en muskel

Du er ikke født med mistillid til dig selv. Den er tillært at årtiers mad-diktatur. Derfor kan den også aflæres, hvis du tager en aktiv beslutning. Start i det små. Lyt til, hvornår du rent faktisk er sulten (og ikke bare keder dig). Stop et øjeblik og mærk, om du er mæt.

I starten vil det føles som om, det koster mindst ligeså meget energi, som den gamle måde. Fordele er, at den nye måde det bliver nemmere og nemmere, når du øver dig. Giv dig selv lov til at udvikle dig i dit eget tempo, og til sidst vil samarbejdet med kroppens signaler køre på autopilot.

 

Sundhed, der holder… også når livet tackler dig sidelæns.

 
Når livet bliver travlt, rodet eller trist (og det sker jo før eller siden), afsløres det, om dine strategier holder. Sundhed, der kun virker de første 2 uger af janua eller lige inden sommerferien og bikini-tankerne er nytteløs.

Bæredygtig sundhed opstår med en tilgang der kan klare både kaotiske tirsdage, menstruation og urimelige teenageunger. Det kræver din tilbage er fleksibel.

Sundhed skal støtte dig, uden at tryne dig. Det må ikke blive endnu en stressfaktor. 

Når du tør stole på dig selv og din krop igen, vil du opleve madro og frihed omkring mad. De vilde udskejelser vil stille og roligt slippe og kroppen kan vende tilbage til sin naturlige sunde størrelse.

 

Det første skridt mod madro: Små skridt, stor forskel

 
Glem alt om at vente på det perfekte øjeblik. Det findes ikke!  Og du skal slet ikke vente, til “livet er faldet lidt mere på plads”. For helt ærlig: Hvornår gør det egentlig det?

Madro starter med én lille beslutning.

• Det kan være at sige “pyt” i stedet for “nu har jeg ødelagt det hele”.
• Det kan være at tage et hvil når du er udmattet, i stedet for endnu en straf løbetur.
• Det kan være at spørge dig selv: “Hvad ville føles selvkærligt lige nu?” i stedet for “Hvad burde jeg gøre?”

Bare begynd nu. Ingen grund til at bekræfte over for hele verden, at nu mener du det altså virkelig denne gang.

HUSK: Du har aldrig manglet viljestyrke. Du har bare forsøgt at opnå kontrol gennem en urimelig række af regler, der aldrig tog hensyn til hele dig. Nu ved du det, og kan vælge at tage ansvar, uden pisk og stramme planer, men med opmærksomhed og tålmodighed.

 

Sådan opdyrker du superpowers når det gælder madro

 

• Ved at opdage, når den indre madpoliti dukker op. Stil spørgsmål i stedet for at følge ordrer
• Ved at tillade fejltrin uden at gøre dem til nederlag
• Ved at skrue op for nysgerrighed og ned for dom

Du må godt tage pauser. Du må godt gå i stå. Du må godt gøre det på din måde.

 

Drop perfektheden. Det handler om at finde din vej. Den der passer til dig, dit liv og din krop, som også er til at leve med. Og livet må godt inkludere kaffe med fløde, spontane chokoladeindkøb og fredagspizza uden næringsberegning.

Når du endelig træder væk fra madreglerne og langsomt bevæger dig mod dig selv, så har du allerede taget det første skridt. Et skridt mod madro og en krop du trives i. Lad os sende maddiktatur og maveblævr på pension nu.
 

Du fortjener et liv med madro, selvomsorg og glæde, alene fordi du er dig, ikke  fordi du har “gjort dig fortjent til det”. 

Kærligst Malene
-din lifecoach
 

———————————————————–

FLERE RESSOURCER:

Få en fribillet til webinaret om at slippe maddiktatur som vejen til at maveskrump her

Skriv dig op til en gratis personlig succesplan session her

Meld dig ind i Overskudsuniverset og bliv en del af fællesskabet der arbejder med alt det mentale omkring mad

Podcast episode om den indre kritikker der kan være så destruerende. Find episode 233 her.