De her 3 store myter omkring vægttab støder jeg på igen og igen!
Problemet med myterne indenfor vægttab, er at de ofte fastholder os i mønstre der modarbejder målet. Så lad os lige tage et kritisk kik på 3 af de myter jeg støder på igen og igen.
Myte #1: Vægttab = NUL sukker.
Nej, du kan sagtens tabe dig og have plads til søde sager. Jeg har set mine klienter opnå flotte og holdbare vægttab med plads til søde sager i deres liv.
Sandheden er, at det handler mere om at fjerne det sukker, du spiser af de forkerte årsager (følelser, træthed, vaner, cravings osv) Og skabe balancen i dit forhold til sukker og søde sager.
Det er også sandt, at sukker kan være en udfordring på flere planer. Ofte mætter de søde sager meget lidt i forhold til hvor mange kalorier de indeholder. Det er også nemt, at spise søde sager uden at være sulten.
At finde en balance i sit forhold til sukker, sker ved at gøre de søde sager til en lejlighedsvis ting, du aktivt vælger til fra tid til anden. Og få ryddet op i alle de steder, hvor du bruger de søde sager til at regulere følelser eller dække din krops egentlig behov.
Du kan blive klogere på at adskille behag (og søde sager) fra behov, ved at lytte til episode 185 af Overskudslivets podcast: Behov og behag.
Eksempler på at regulere følelser med søde sager:
-Belønning, nu har vi gjort det godt eller arbejdet hårdt
-Trøst, det har også været en hård dag /nogen har været dumme
-Fejre, det her fortjener noget særligt
-Hygge, nu skal vi lige forkæle os
-Kedsomhed og rastløshed
-Overspringshandlinger i forhold til arbejde eller at få gjort/sagt noget svært
Myte#2 Mere motion løser problemet
Igen og igen hører jeg sætningen: Hvis bare jeg kunne løbe… eller hvis bare jeg kunne komme ud på de gå ture.
Motion har mange fordele, det er både godt og sundt. Jeg træner selv for at holde min krop sund og stærk.
Men motion og træning er ikke løsningen på et usundt forhold til mad, fordi hvis vi spiser langt flere kalorier end vi har behov for, så kræver det timevis af motion for at opveje det. Det har de færreste af os lyst til.
Eksempel:
Skal du forbrænde den halve plade Marabou du kværnede i går inden sengetid, skal du ud og gå en tur på omkring 2 timer…. Hvis der så også røg lidt ind om eftermiddagen, så har du travlt. Bemærk den indsats kun har neutraliseret din overspisning, ikke medført vægttab:-(
Sandheden er, at det er virkelig svært at kompensere for dårlige spisevaner med motion for os der har et helt almindeligt travlt hverdagsliv.
Fordele ved motion:
Det gode ved at dyrke motion og træne er, at det hjælper dig regulere din appetit. Jo flere muskler, jo bedre forbrænding! Og så er der den lille ekstra gevinst at vi jo normalt ikke overspiser mens vi træner.
Helt mentalt er der også mange, der mærker effekten af at have gjort noget godt for sig selv, starter en snebold effekt af flere gode valg. Så JA TAK til motion, men ikke som en løsning der kan stå alene.
Vil du tabe dig på en holdbar måde, så er motion en god ting. Vil du have holdbare resulater på vægten, så kræver det at du arbejder med det mentale omkring mad og får dit mindset på plads. Find ind til grundende til at du overspiser.
Myte #3 Viljestyrke er svaret
Plz nej. Viljestyrke er en begrænset ressource for alle mennesker.
Det er godt og sundt at være commited og motiveret, men viljestyrke er en variabel størrelse som vi nemt løber for.
Sandheden er, at viljestyrke alene ikke gør noget for at fjerne årsagerne til at vi spiser forkert og for meget.
Eksempel:
Du kan godt løbe en tur med dårligt knæ alene på viljestyrken, men det gør dig ikke til en god løber.
Hvor tit har du selv oplevet at løbe tør for viljestyrke og motivation på vejen mod dit mål?
Vil vi i mål med det holdbare vægttab, så er der ingen vej uden om at finde ud af, hvad der styrer vores nuværende valg omkring mad og snacks og søde sager. Hvad er på spil? Hvilke vaner, tanker og følelser driver de usunde valg? Når vi finder ind til hvordan vi kan ændre på det, så vi har naturlig lyst til bedre valg, så kræver vægttab ikke længere en masse viljestyrke.
Når de sunde valg bliver nemmere, så er du på rette vej mod det holdbare vægttab. Jeg siger ikke, det er nemt at nå dertil, men det ender med at være meget nemmere at være dig.
Du kan vælge, at bruge din viljestyrke til at gå efter at finde ind til de egentlig problemer med dit forhold til mad og arbejde på dem. Her er viljestyrken nemlig meget bedre givet ud.
Sandheden om holdbart vægttab er….
at et holdbart vægttab er 80% mindset arbejde og kun 20% sunde valg
Det er i høj grad vores tanker og følelser, sammen med alle de mønstre vi har omkring mad og søde sager der spænder ben
Mere hjælp?
PODCAST:Vil du have en uddybning af myterne og hvad du gør i stedet for + aflivning af et par stykker mere? Så lyt med til Overskudslivets podcast Episode 184: De 5 myter der spænder ben for vægttab..
COACHING: Har du lyst til en snak om at løse det egentlige problem? Så skriv dig op til en gratis afklaringssamtale på overskudslivet.dk/ansøg
ONLINE LÆRING+COACHING: Du kan også vælge at melde din ind i klubben: OverskudsUniverset. Her arbejder vi netop på alt det mentale omkring madvalg, krop og vægt efter EN GANG FOR ALLE metoden, så du step for step får løst de egentlige udfordringer og kan slippe for at kæmpe.
Seneste kommentarer