Matematik kuren

 

Denne kur virker (også).

Det gør de fleste kure . Hvis vi overholder dem....

 

Det nye sort indenfor vægttabsmetoder (slankekure) er “matematik kuren”. Opfundet er en matematik proffessor, som selv var blevet for tyk.

 

Matematik kuren simpelt forklaret

Kurens princip er, at du hver dag må indtage en vis mængde mad afhængig af ønsket vægttab. Under kuren vejer du derfor AL din mad hver dag. Og dig selv 2 gange om dagen!

Du får det forholdsvis simple princip forklaret om lidt.  Men lad os også lige tale lidt om, hvad den kan. Om den er noget værd? Og hvad du kan lære af den. OK?

 

Det kan matematik-kuren.

Matematik kuren sætter begrænsninger for den mængde mad du indtager. Det er i korte træk metodens force. Du tvinges til at tænke over, hvad du spiser og hvor meget.

Hvis du har tendens til at snacke meget eller overspise til måltiderne, bliver du her bremset at “reglerne” i kuren. Kuren kan derfor være den krykke, du har brug for, for at bryde et mønster, men:

Matematikkuren forholder sig ikke til HVAD du indtager.

Hvis din tilladte mængde mad for en dag er 900 g, må du altså i princippet spise 500 g flødeboller og 400 g peanuts, hvilket svarer til ca 4500 kalorier eller 2 dages standard kalorie indtag for en kvinde på en gang….
(Her skal det dog tilføjes, at professoren opfordrer til, at du spiser almindelig sund og varieret kost!)

 

Kuren gør altså, hvad du (måske) ikke magter at gøre af dig selv. Nemlig sætter begrænsninger på dit indtag af mad. I stedet for at du forholder dig til, hvor meget du har behov for, så lader du kuren bestemme…

Er det godt eller skidt? Den tager vi om lidt. Først får du lige hoved-principperne i kuren.

 

Principperne i matematikkuren

  1. Du sætter et (realistisk) må for dit vægttab

Eksempel 1 kg på 10 dage. Det svarer til 100 g om dagen. (havde du valgt ½ kg/uge, havde det været 72 g pr dag)

2. Vej dig om aftenen.

3. Vej dig igen om morgenen.

4. Bestem nu forskellen mellem din aftenvægt og morgenvægt.

Eksempel:  Aften 70 kg – morgen 69 kg = 1 kg = 1000 g

5. Træk fra dette tal hvad du ønsker at tabe i vægt pr dag, for at bestemme dagens ration af mad.

Eksempel: Forskelsvægt = 1000 g. Ønsket vægttab = 100 g/dag: Mad du må spise i dag 1000 g – 100 g = 900 g.

Dem kan du fx fordele ved at spise 300 g morgenmad, 300 g frokost og 300 g aftensmad.

6.  Vej dig igen om aftenen og gentag det hele dagen efter

Du kan få apps og regne-ark til at hjælpe dig, hvis du synes det er kompliceret.

 

Hvad du kan lære af matematik-kuren? Og svaret på om du skal bruge den…

Der er tale om en slankekur her – en metoder du kan anvende over et vist stykke tid, for dermed at opnå vægttab.

Virker den?
JA! Rigtig mange rapportere om succes med vægttab. Tjek fx matematik-kurens facebookgruppe.

Desværre er det jo sådan med slankekure, at resultatet ikke er langtidsholdbart. Typisk sker det, at så snart du vender tilbage til dine gamle vaner – dem hvor du spiste for store mængder /for mange kalorier /snackede for meget, vil du tage vægten på igen.

 

Betyder det, at du skal droppe matematik-kuren?

.

Nej, ikke nødvendigvis. Men du skal beslutte dig for at lære noget undervejs.

For at skabe et holdbart vægttab, kræver det at du samtidig arbejder på at blive bedre til at lytte til og samarbejde med din krop (Se også blogindlægget: Derfor holder din krop på fedtet). Din krop er i virkeligheden en fintunet maskine, der hver dag fortæller dig præcis, hvad du har brug for. Hvis du arbejder på at forstå dem, kan du springe både matematikkuren og alle de andre kure over.

Udfordringen er, at de fleste af os, har brugt RIGTIG mange år, på at træne os selv i at overhøre og overdøve signalerne fra kroppen (så meget, at vi ind imellem kan blive irriterede over at skulle tisse!)

.

Den gode måde at bruge Matematikkuren

 

Med matematik kuren kan du for en periode øve dig i at vælge mellem kalorier, i stedet for at indtage dem alle sammen. (Da den nøje afgrænsede mængde tvinger dig til at prioritere).

Med matematik kuren kan du øve dig i, at mærke hvad der skal til for at mætte dig. Du kan øve dig i IKKE at spise til du er stop-mæt. Måske opdager du, at der skal mindre til end du plejer at spise.

Du vil også blive bedre til at vurdere, hvad der mætter dig længe og hvad der mætter kort tid. Når mængden er så begrænset vil du blive (meget) sulten, hvis du tager dårlige valg.

Hvis du vælger at se på “Matematik-kuren” med de briller – hvis du fokusere på, at der er noget du skal LÆRE at matematikkuren, så kast dig ud i det et par uger. Husk at skrive dagbog undervejs.

Del gerne med os i kommentarfeltet om du har prøvet eller vil prøve kuren!

 

Ulemper ved matematikkuren

 

Den største ulempe først:

Alle fødevarer tæller lige i matematikkuren. Hvis du ikke vil være konstant sulten, bliver det rigtig svært at få plads til de minimum 600 g grønt og frugt, der sikrer vores trivsel på den lange bane.

Det synes jeg er noget møg. Sundhed, vitalitet og energi kræver, at vi fylder også med rigeligt grønt og frugt hver dag. Og her taler jeg alt fra tarmsundhed til hjernesundhed og livsstils-sygdomme.

En af mine personlige sunhedsnørds-helte Umahro Cardogan lærte mig engang, at med 600 g har vi normal risiko for livsstilsygdomme (hjertekar sygdomme osv). Under 600 g har vi højere risiko. Men for hver 100 g vi kommer OVER, falder vores risiko yderligere.

 

Konstant kalorie-restriktion:

Kuren er baseret på et langsomt vægttab. Det betyder reglerne skal følges mange uger. Det betyder også, at det er mange uger med mindre kalorier end dit basis-behov. Al erfaring viser, at kroppen efter en tid med konstant kalorierestriktion, nedsætter forbrændingen. Og du mister muskelmasse.

(Jo mere muskelmasse – jo større forbrænding og jo pænere sidder tøjet)

 

Potentiel åbent for at spise FOR mange kalorier

Hvis du ender med at føle dig så sulten at du vælger meget kalorietætte fødevare, kan du nemt overstige det antal kalorier du har behov for, og får derved den modsatte effekt.

 

Afsavnet der kan få dig til at hoppe i den modsatte grøft.

Det konstante fokus på, at du IKKE må spise mere. De mange dage med sult.  Det kan nemt få din hjerne til at gå i panik. Du risikere at ende med at “gå helt amok” i mad. Kalorierig usund mad.

Derfor er kuren heller ikke så let, som det (måske) lyder.

.

Hvad kan du gøre i stedet for?

 

Sunde vaner er andet end mængder og kalorier. Hvorfor spiser du for meget? Hvorfor mærker og reagere du ikke på din krops budskaber?

 

De 9 år jeg har arbejdet med kvinder der kæmper med mad og vægt, har jeg erfaret af alle har nogle ting tilfælles.

Vi forsøger at løse vægtproblemet med forbud og viljestyrke. Vi sætter restriktioner op (præcis som matematikkuren gøre, ved at begrænse din madmængde).

Problemet er at det ikke løser det bagvedliggende problem. Så selv om det virker for en tid, så virker det ikke på den lange bane.

 

Holdbare resultater på vægten kræver at vi samarbejder med vores krop og vores hjerne. (Du kan få gratis adgang til forløbet “Vægttab med din hjerne” her).

Vi må finde ud af hvorfor vi spiser uden at være sultne. Vi må lære at adskille mad og følelser. Og være på hold med os selv.

Jeg har udviklet en metode: EN GANG FOR ALLE metoden til det holdbare vægttab. Her lærer du præcis de ting omkring tanker, følelser, kropssamarbejde og selvværd der er forudsætningen for at tabe sig holdbart uden kur.
(Hvis du vil lære metoden, kan du lære den i OverskudsUniverset eller få privat coaching)

 

Det kan du gøre allerede i dag

 

Leg med konceptet bag matematik kuren.

Du kan fx beslutte dig for at spise mindre portioner. Eller kun 1 portion til hvert måltid.
Forhold dig undersøgende og nysgerrigt til hvor længe du er mæt.

  • Hvad skete der første gang du mærkede din sult igen?
  • Var sulten insisterende eller forsvandt den igen?

 

Eller du kan:

  • Prøv at spise dig lidt mindre mæt end du plejer.
  • Beslutte dig for at teste et vist antal timer mellem hvert måltid. Uden at spise mellem måltiderne.

Vær nysgerrig på dig selv og din krop på en måde du måske ikke har været i mange år. Måske er der et par rutiner, der trænger til en opdatering?

.

Find ud af hvilke spisemønstre der udgør det egentlige problem

Hvis du gerne vil løse det egentlige problem, så gælder det om at forstå sine spisemønstre. Måske har du en ide om hvilke mønstre der står i vejen, men du kan også sagtens have mønstre du ikke har erkendt.

Du kan lære om de 9 mest almindelige spisemønstre i den gratis ebog: “Forstå dine spisemønstre og sæt fart på vægttabet”. Pt kan bogen hentes gratis HER.

 

 

 

 

Pin It on Pinterest

Share This