Er keto-kost /ketose svaret?
I dag fik jeg et spørgsmål på messenger, som jeg fik lyst til at give et længere (og ikke entydigt svar på). Hvis du har fulgt med her et stykke tid, vil du nok ikke blive overrasket over min tilgang 😉
Birgit vil gerne endelig af med de sidste 5 kg og håber sådan, at der findes en løsning.
Spørgmålet lød sådan her:
.
“Jeg er bare mega frustreret/i vildrede og DU må være den der frelsende engel! Jeg har lige købt “keto – optimer din forbrænding” OG så læser jeg en artikel i BT tror jeg, at DET ikke er DEN “kur” man skal vælge!! Der var meget i vejen med den🥴! Jeg er ikke til kure, men er irriteret over mig selv, at jeg ikke kan tabe sølle 5 kg og holde det!!! (troede bogen her skulle blive min redning) – må jeg høre din uforbeholdne mening???
.
Og her komer mit svar :
Kære Birgit
Det er faktisk et rigtig godt spørgsmål, så nu får du et langt svar 😉 Hvis det bliver for langt, så bare læs den første linie.
Hvad nu, hvis du prøver det af og undersøger om det virker for dig? Dem der har solgt dig programmet/bogen, har garanteret lovet dig, at det er den nemmeste fedeste vej i mål.
BT siger det modsatte.
Men hvad er din sandhed?
Jeg har en gammel kollega, som lever keto. Hun har altid været slank, men før levede hun delvist af slik. Nu lever hun keto og hun ELSKER det. Hun elsker det, som det gør ved hendes humør, hjerneklarheden og hvor længe hun kan gå uden mad.
Hun siger uden at tøve nej tak, til mad der tager hende ud af ketose.
Personligt kunne jeg ikke drømme om at leve keto. Jeg trives på en kost med meget grønt, men holder også af at kunne spise ude. Jeg holder af frugt. Jeg ville være virkelig ked af at undvære rodfrugter, som giver mig så mange gavnlige effekter (fx vitaminer, mæthed og maven i orden). Jeg er ikke villig til at FRAvælge fødevare, som er sunde for mig fra.
OG jeg vil gerne lejlighedsvis kunne sige ja tak til et glas vin eller et stykke nybagt brød.
Du må finde din sandhed. At leve keto er for mange en effektiv vej til vægttab.
De tre største ulemper som jeg ser det er:
- Hvis det bruges som en kur, så er det en kur. Og en kur virker kun så længe den overholdes. Når du ikke orker længere, så vil du formentlig vende tilbage til normal
- For nogle stopper den appetitregulerende effekt /eller det de i virkeligheden har behov for at arbejde med, er HVORFOR de spiser. For dem kan keto betyde STORE mængder overflødige kalorier. Fordi du vænner dig til at spise kalorietætte fødevare. Og så kan det pludselig blive til en fedekur.
- Hvis du gør det halvt (og fx lige kommer til at spise kulhydrat i weekenden og til andre lejligheder) ryger du ud af ketose og ender hurtigt med at få for mange kalorier. For nogle er det også ubehageligt at ryge ud og ind af ketose.
Vær også opmærksom på, at skal du tabe 5 kilo, er det ikke nok at “tabe 5 kg”. Det første hurtige vægttab der ses ved ketogen kost, er væske fra kroppens depoter. Det kommer tilbage, når du ikke længere er i ketose.
Hvis du endnu ikke har lyttet til podcast afsnittet med Madbanditten, vil jeg anbefale det. Her taler Jane om, hvordan hun håndterer det med at leve overvejende i ketose, og alligevel skaber plads til at være social ind i mellem. Bare bemærk, at det først er noget man kan gøre efter flere måneder.
Seneste kommentarer