Din bedste ven i verden? Den der elsker dig allermest og gør mest for dig.

Hvem er det? Din partner? Din mor? Dine børn? Din veninde?

Nope!

Det er din krop der elsker dig højest! Uanset hvad du gør ved din krop, så kæmper den for dig. Gør sit bedste og bliver ved og ved.

Uanset hvad du gør ved din krop. Uanset hvordan du behandler den og fodrer den. Og hvad du siger til den… så gør den sidste bedste for dig.

Din krop den er der for dig, til du tager dit sidste åndedrag!

 

Hvordan er dit forhold til hende?

Taler du pænt om og til hende? Gør du dig umage med at passe på hende? Den krop der gør alt for dig?

De fleste af os, kan godt arbejde med at forbedre os lidt på den front. Uanset hvordan vi ser ud og har set ud, så har vi tendens til at fokusere på de dele vi ikke er tilfredse med. Du kan tro jeg kender det. For mig er det hagen der hænger, hofterne der for brede. Benene der er for korte.

Og vi glemmer også nemt at kroppen betaler prisen, når vi fodrer os selv med næringsløs mad. Vi mærker måske, hvordan noget mad stjæler vores energi.. men vi fortrænger det hurtigt.

 

Det kan godt betale sig, at træne kærlighed til kroppen.

 

Jeg øver mig stadig. Jeg har også gode dage og dårlige dage. Når jeg er bevidst om, at min krop altid er der for mig og kan gøre jobbet bedst, når jeg passer på den og behandler den godt, så er det nemt at tage gode valg.

Den bevidsthed starter altid med at se på, hvordan du taler til dig selv. Hvad tænker du om din krop? Og hvad gør du, de dage du vågner op og bare tænker, din krop dårligt om din krop? Al forandring starter med bevidsthed.

Hvis jeg tør være i bevidstheden og mærke hvordan jeg har det, når jeg har givet mig selv dårlig mad, er det nemmere at stoppe op næste gang.

 

Her er en rigtig god måde, at slippe den negative selvsnak.

Når du vågner op og kun kan få øje på hængehud og deller og fejl alle steder.

Når tankerne drejer sig om, hvorvidt du er værd at elske og om din partner vil blive hængende, med en der ser ud som dig.

Så er det på tide, at få taget afstand til tankerne. Og det gør du med denne her lille øvelse.

Skriv alle de grimme tanker ned. Alt hvad der flyver gennem dit hoved. Skriv, skriv, skriv. Til det hele er ude af dit hoved, hvor det stresser og ødelægger dit humør.

Når tankerne er ude, kan du begynde at tage afstand til dem. Tankerne kan løsne sit greb om dig. Du kan forholde dig til, at det du har skrevet bare er en gang “crap”.

Alle tankerne på papiret er bare “tanker”. Du er ikke dine tanker. Tankerne har ikke noget med sandheden om dig at gøre. Og her ligger magien.

 

Anden del af øvelsen – vigtig

Nu skal du begynde at skrive, hvad du kan komme i tanke om, at positive ting om dig selv. Forsvar dig selv. Det kan godt være svært, at tvinge sig selv til. Men gør det alligevel. Også selv om det føles som om, du faker og finder på. Uanset hvilke tanker du gør dig om din krop – positive eller negative – er det alligevel bare ting vi finder på hen af vejen.

Så du kan ligeså godt finde på positve tanker. Blive bedre til at være en god ven overfor den der elsker dig allermest – din krop.

Du er ikke dine tanker. Men du kan vælge, at styre dem i en retning der tjener dig. Er det nemt? Næh! Men det bliver nemmere, hvis du er villigt til at øve dig!

Vi kan godt blive enige om, at et godt og kærligt forhold til din krop er værd at stræbe efter, ikk? At det vil blive nemmere, at behandle din krop godt og skabe de bedste betingelser for at det er rart at være i den, hvis du har et kærligt forhold til kroppen!

 

Sæt i gang!

 

Du har læst med så langt! Måske har du nikket og tænkt, det lyder som en god ide.

Men vær opmærksom nu!

Du er i overhængende fare for, blot at være “underholdt” og ikke få gevinsten her!

Så brug et par sekunder til at at tænke over, hvordan du kan sikre dig, at du implementere det, du har lært her.

Du kan fx afprøve øvelsen nu eller lave en note om, hvornår du vil prøve den. Også selv om, at det ikke er er på et tidspunkt hvor tankerne er slemme. Det gælder bare om, at komme i gang, så det kan blive naturligt for dig, at gøre det, når det er allermest tiltrængt.

Husk! Du er perfekt, som du er!

Hey Smukke! Jeg ved godt, at det der “husk nu er være selvkærlig”-snak, kan være lidt anstrengende. Tro mig, jeg har selv været der! Men det er bare så pokkers vigtigt, at du ikke slipper for at høre mig tale om det. Basta 😉

 

Læs også  – anbefaling

Hvis dette blogindlæg gav mening for dig, vil jeg også anbefale dig at læse dette:

Undgå de små “gi op”-episoder, hvis du vil tabe vægt

Pin It on Pinterest

Share This