Følelsesmæssig spisning – når du spiser for at opnå eller undgå/dulme en følelser. Alle spiser følelsesmæssigt engang i mellem. Problemet opstår, når vi ikke har alternativer og derfor ender med at overspise.

Det kan være et af de største benspænd for holdbare resultater på vægten, derfor er det vigtigt at forholde sig til, hvis vi gerne vil ændre vores forhold til mad. Som Helene sagde: Alverdens operationer og medicin ændrer jo ikke på det der foregår oppe i hovedet.

 

Her får du 10 eksempler på prægninger fra din barndom, som forstærker din tendens til følelsesmæssig spisning. Det kan opleves som  “uskyldige” sætninger, men de bidrager alle til at du som voksen ender i følelsesmæssig spisning. De ting vi lærte som, børn, stiller vi sjældent spørgsmål ved, og selv hvis vi gør, så slipper vi ikke den fortolkning vi har lavet.

 

barndom følelsesmæssig spisning

10 barndoms prægninger der forstærker følelsesmæssig spisning

 

#1 Spis op – der er børn i Afrika, der sulter!”  

Du ved med din logiske hjerne, at tingene ikke hænger sådan sammen, men det har kodet pligt-spiseren ind i dig.

Det har lært os at ignorere vores mæthedsfornemmelse og spise af pligt frem for behov.  Selv om tanken ikke længere er hos dig, føles det forkert at lade maden ligge på tallerkenen.

 

#2 “Eij, det skal du ikke være ked af. Her spis en is.” 

Måske vælger du noget andet end is (som fx chokolade, vin, kage eller lign), men mønsteret er det samme. Du har lært at koble mad med trøst, derfor søger du automatisk mod snacks i svære situationer.  

 

#3 “Du må først få dessert, når du har spist dine grøntsager.”

Mad deles op i sort-hvid/forbudt-lødigt. Du har lært at forbinde sund mad med pligt, og søde sager med belønning – det kan føles som en pligt at spise det sunde. De søde sager er den eneste vej når stemningen har brug for et løft. Søde sager er din belønning, når du har gjort noget pligtfyldt.

 

#4 “Tag dig sammen. Vær ikke så grådig. Lad være at spise mere slik nu”

Du har følt dig forkert, fordi du have lyst til at spise mere slik eller mad. Din lyst til mere eller din appetit må være forkert, når de voksne siger det. Derfor opleves skyld og skam omkring mad. Vi ender med at forsøge at regne alting ud, i stedet for at lære os at forstå vores cravings og behov.  

 

#5 “Det er hyggeligt at spise lidt ekstra.”

I rigtig mange familier er det en selvfølge at spise ekstra meget mad, når der skal hygges. Det betyder at vi forbinder hygge og samvær med overspisning. Vi kan føle os udenfor fællesskabet, hvis vi spiser mindre. Vi har typisk svært at nyde mad uden at overgøre det.  

Tip: Tjek også podcast episoden: Sådan håndtere du madpushere i julen. (teknikkerne gælder hele året)

 

#6 “Spis op så maden ikke går til spilde!”  

En variant af de sultne børn i Afrika. Samme effekt. Vi føler vi spilder mad/penge ved ikke at tømme tallerkenen. Derfor spiser vi videre, selv når vi er mætte og overhører kroppens signaler. 

 

#7 “Slik og kage er kun til særlige lejligheder.”

Opdelingen af hvornår du kan tillade dig at spise søde sager, gør at det ofte vil føles forbudt. Uanset hvor gammel du bliver, vil der altid være en del af dig, der elsker at være trodsig og gøre det man ikke må. Det giver simpelthen en følelsesmæssig belønning, at spise det forbudte. Hvis vi holder os i skinnet, vil vi typisk overspise, når vi endelig *må* få det – fordi vi har lært, at det er noget sjældent og specielt.  

 

# 8 “Hvis du har gør dig umage, kan du få lidt lækkert.”

Det lærer dig, at søde sager/snacks er belønning. Bevidst eller ubevidst kobler vi præstation og mad sammen, og ender som voksne med følelsesmæssig spisning, når vi vil “belønne” os selv.  Tanker som “Nu fortjener jeg..” optræder ofte, når vi har denne kobling.

 

# 9 “Rigtige kvinder spiser behersket.”

Måske har din mor været typen der altid holdt igen og gik op i at spise så lidt som muligt for at holde vægten. Eller et familiemedlem har haft en mening om din krops-størrelse og derfor forsøgt at kontrollere dine madmængder. Det har skabt skam omkring appetit og portioner. Vi føler, vi skal spise små portioner – selv hvis vi stadig er sultne. Ofte med den konsekvens at vi overspiser når vi er alene og skammer os over det.  

 

# 10 “Du skal spise, selvom du ikke er sulten – nu er det spisetid!”  

Har lært dig at din krops signaler er forkerte. Du skal overhøre din sult og mæthed, fordi social pligt er vigtigere end fysiske behov. Som voksne betyder det, at vi ofte er i hovedet omkring vores mad. Vi ender med at spise for at “følge med” andre eller fordi klokken siger det. I bund og grund spiser vi, for ikke at føle os forkerte.

Tip: Du kan også læse om de ubevidste mønstre i dette blogindlæg. Sådan gør man jo.

selvkærlighed i vægttab

– Genkender du? Jeg gør!

 

Personligt tror jeg, at den eneste jeg ikke har hørt i barndomshjemmet er nr 9. Hvor mange genkender du fra din opvækst?  Del gerne i kommentarfeltet! 

Heldigvis kan vi omskrive de gamle mønstre og skabe et nyt, sundere forhold til mad – uden skam og skyld!   

Første skridt til forandring er altid at få øje på problemet. Jeg har arbejdet bevidst for at genskabe kontakten til min sult/mæthed og blive ved med mine følelser, for at bryde mønstrene.  Det er en kæmpe frihed at kunne være med sine følelser, som min klient Lise siger.

Vil du gøre op med dine gamle mønstre og slippe følelsesmæssig spisning, så har du brug for et alternativ. Efter at have coachet mennesker med et anstrengt forhold til mad i 10 år er min erfaring, at det bedste vi kan gøre for os selv, er at lære at tage os af følelserne, i stedet for at spise dem.

vejen ud af

Næste skridt ud af følelsesmæssig spisning

 

Du kan gratis hente den korte e-bog: Find dit spisemønster her.

Hvis du har lyst til at lære mere om at håndtere dine følelser i stedet for at spise på dem, anbefaler jeg forløbet “Fortrolig med følelser, som du har adgang til som medlem af OverskudsUniverset (Læs mere her: https://overskudslivet.dk/overskudsuniverset )

Hvis du er til personlig privat coaching, så starter det med en snak. Du kan helt uforpligtende få en samtale, hvor vi udpeger dine største forhindringer og vejen til at overvinde dem. Er du klar på den udfordring, så sig ja til dig selv her>>

 

❤️ Kærligst  Malene
-Din lifecoach

 

 

* * *

Pin It on Pinterest

Share This