Hvorfor føler vi os afhængige af søde sager?
Jeg husker stadig den gang, jeg sank sammen på køkkengulvet og bare ikke orkede at lave aftensmad.
Jeg landede på (det ikke særlige rene) gulv.
Foldede armene om mit hoved.
Mærkede tydeligt at noget måtte ændres.
.
I sofaen sad mine 2 små rødder og så Buzz Lightyear tegnefilm. Men jeg værdsatte det ikke. Livet føltes som en lang række af arbejdsopgaver, jeg ikke havde energi nok til.
Det blev starten på en rejse, hvor jeg lærte en masse om både mig selv og kostens betydning på min energi og mit humør.
Men efter at have lavet ændringer i min kost og fået mere energi, var der stadig noget der manglede.
Det tog mig lidt længere tid at opdage…
Det var den bevidste nydelse der manglede i mit liv.
For at opleve nydelse er der 2 ting, der skal være på plads.
1) Muligheden for nydelse skal være tilstede.
2) Vi skal være opmærksomme på at tage den ind
.
Som de fleste mennesker, fejlede jeg på nr 2
Jeg gav ikke alle de fine ting i livet opmærksomhed.
Selv de små børnearme der foldede sig om min hals og glade børnegrin, tog jeg ikke rigtig ind.
I stedet blev nydelsen til Chocolate chip cookies i sofaen om aftenen, når ungerne endelig sov.
Jeg udviklede et afhængighedslignende forhold til dem.
Allerede mens ungerne blev puttet, tænkte jeg på at blive færdig og komme ned til mine cookies.
☟
Vælg ægte nydelse fremfor den falske
Det gik op for mig, at tingene var helt på hovedet. Det gode var lige her. I de små øjeblikke .
Hold nu op, hvor er livet blevet meget bedre, efter jeg indså forskellen på ægte og falsk nydelse.
Ofte er det også noget vi arbejder med, når jeg coacher. Hvis du vil have et holdbart vægttab, så er en del af løsningen at sætte fokus på ægte nydelse.
Hvis livet føles som en lang række af pligter og arbejde, vil det opleves som hårdt og surt, at skulle undvære den daglige hyggestund med de søde sager,
Mennesker er skabt til nydelse. Hvis du dagen lang nedprioritere nydelse, vil din underbevidsthed modarbejde forsøgene på, at stoppe med at spise cookies i sofaen. Det vil føles som ubrydelig vane.
☟
Giv din hverdag et nydelses-tjek.
Hvis mine ord har sat de små grå i svingninger, så er det tid til næste skridt.
Spørg dig selv:
- Er du bevidst om at NYDE i din hverdag?
- Husker du at tage det ind når muligheden er der?
- Har du brug for at finde plads til nydelsen?
- Hvad er nydelse for dig?
- Hvilken nydelse (som ikke er skabt af tomme kalorier) foretrækker du?
Her er et par ideer til at sætte dig i gang:
Hold fokus på nydelsen næste gang du mærker solens stråler i ansigtet og det varme vand fra bruseren strømme ned over dig. Sæt musik på og dans en runde i stuen. Lav din egen liste af ting, der giver dig nydelse.
☟
Næste skridt til kontrol i forhold til de søde sager
Hvis du gerne vil skrue ned for mængden af snacks og søde sager,
så gælder det om at finde ind til, hvorfor det er så svært at lade være.
Rigtig mange af de kvinder jeg har coachet gennem tiden, vil gerne have et afslappet forhold til de søde sager, men har ikke lyst til at afskrive dem for resten af livet.
Det kan være svært at tro på at det er muligt, når man oplever at “falde i” igen og igen.
☟
Lad mig lærer dig om sukker-balance-modellen og de største fejl vi begår, når vi forsøger at ændre vores forhold til søde sager.
Så du kan få kontrol over din sukkertrang, uden at det skal føles som en lang kamp med dig selv.
Invitation til at lære mere: Få kontrol over din sukkertrang.
Er du klar til 90 minutters undervisning, der lærer dig hvordan du kan styre dig i forhold til søde sager UDEN forbud og restriktioner?
Du lærer:
- 3 indsatser der tilsammen skaber gode sukkervaner
- Hemmeligheden bag en sund livsstil med plads til nydelse og et afslappet forhold til søde sager.
- En praktisk øvelse der kan hjælpe nu og her
Kærligst Malene
-Din lifecoach
Overskudslivet.dk
PS. Du kan også med fordel lytte til Podcast episoden “Dopaminproblemet. Og hvad det har med sukker at gøre”. Find episode 153 her eller hvor du plejer at lytte til podcast.
Trackbacks/Pingbacks