Uha, den kan være ond – sådan rigtig ond – den sukkertrang. Sukkertrangen kan føles helt umulig at stoppe. Når vi først har givet efter for den og givet los i flere dage (eller uger eller måneder).

Måske føles det som afhængighed. Måske hører du dig selv sige ting som:

Jeg er sådan en, der har en sød tand“.

Og her må jeg altså lige stoppe dig. Jeg medgiver gerne, at der findes mennesker, hvis smags-præferencer hælder mere mod det søde, mens andres hælder mod det salte og fede

MEN…

at føle en stor trang til at spise sukker. At sidde med en følelse af afhængighed. Det er noget, du kan vælge at tage kontrol over. Det gælder om at forstå mekanismerne bag.

 

Step 1. Det starter med en beslutning…

 

Først skal du gøre op med dig selv, om du vil arbejde helhjertet for at ændre din vane. Gør dig klart, at det undervejs betyder afsavn. At du får brug for din viljestyrke og villighed til at se på de tanker der dukker op, når fristelsen igen viser sig. At det vil blive udfordrende undervejs. Fordi hjernen giver ikke frivilligt slip på en vane.

 

Hvorfor vil du gerne ændre din vane?

Prøv at mærke godt efter inde i dig selv. Svaret skal have noget med dig at gøre! Ja, du ved godt, at sukker i store mængder er enormt usundt for din krop, påvirker dit blodsukker uheldigt, fodrer de forkerte processer i din krop (ikke dem der holder dig rask og sund) og at det kan have stor betydning for din vægt.

Men en beslutning truffet ud fra, at Malene siger det er usundt eller at du tror andre synes du skal tabe dig – den holder ikke. Så find helt ind til dit eget HVORFOR!

Hvad er det du gerne vil opnå? Hvad er det du gerne vil vise dig selv? Hvad er det du vil gøre for din krop? Og hvorfor?

Skriv det gerne ned et sted du kan se på det med jævne mellemrum.

 

Step 2. Gør det nemt for kroppen at samarbejde

 

Når du har det mentale på plads, så skal du vide, at du enten kan 1) få hjælp fra din krop eller 2) få kamp & modstand fra din krop.

Det afhænger af hvilke betingelser du skaber. Du kan skabe betingelser der gør det så nemt som muligt for dig, at slippe sukkeret.

 

1.En slankekur med nedsat kalorie-indtag er ikke en god ide på samme tid. Jo mere sulten, jo mere vil dine ur-instinkter tage over og tvinge-lokke dig i sukkerskålen. Spis dig mæt til hvert måltid i lødige fødevarer

 

2. Hold dit blodsukker under kontrol. Hvis der er noget der kan tricke sukkertrang hos selv den stærkeste person, så er det lavt blodsukker. Sørg for at alle dine måltider indeholder protein og fedt, samt godt med grønt. Vigtigst af alt er morgenmaden. Prøv at spise æg og ½ avokado et par dage.

 

3. Bevægelse. Bevægelse er godt til at holde sukkertrangen i skak på 2 måder. Når du motionere og bruger dine muskler, vil musklerne bruge af “sukkeret” i dit krop. Samtidig bliver kroppen bedre til at regulere blodsukkeret (jvf pkt 2). Det kan være en god ide, at fylde depoterne efter træning, med fx en banan eller en håndfuld rosiner.

Den anden gode ting ved bevægelse, er at det kan bruges til at skabe lidt energi i kroppen. Mærker du et dyk i energien og en medfølgende sukkertrang, så prøv at røre dig lidt. Find en trappe og løb et par gange op og ned. Lave 20 sprællemænd eller 10 burpees eller armbøjninger. Er kontoret fyldt så gå på toilettet og lave nogle squats.

 

4. Tænk i og planlæg alternativer. Hvad kan du spise når trangen bliver stor – eller før den bliver stor. Skal du have smoothies klar i køleskabet? Vil det virke med en mandel-rosin-kakaoblanding? Jeg plejer, at anbefale, at prøve DENNE gulerodssalat. (Den smager som kage!!)

 

5. Og så skal du passe din søvn. Dit energibehov stiger ved manglende søvn. Og især trangen til hurtige kulhydrater. Den ekstra energi du spiser pga manglende søvn, bliver puttet på lager i fedtcellerne. Jo større søvnunderskud, jo større sukkertrang. Vil du stoppe sukkertrangen så pas din søvn!

 


VIGTIGT!

Brug  5 minutter til at tænke over, hvordan du kan integrere disse råd i dit liv og skabe de bedste betingelser for dig selv.

Hvis du tænker at rådende ovenfor er nemmere sagt end gjort, så har du ret. Vi mennesker er gode til at samle viden og har sværere ved at handle på den. Den del kan du få hjælp og støtte til i medlemsklubben OverskudsUniverset. Læs mere her


***

Mere hjælp til at stoppe sukkertrangen

 

Du kan få en gratis guide med 10 antisukker-strategier i din indbakke sammen med flere gode tips og opskrifter til mad der støtter dig. De 10 strategier vil gøre arbejdet med at stoppe sukkertrangen nemmere. Få de 10 strategier her.

Besøg evt også blogindlægget om at stoppe cravings her.

 

Kærligs Malene
-Din lifecoach

⭐ Vil du have hjælp og komme sikkert i mål? Kom og vær med i OVERSKUDSUNIVERSET – DIN MEDLEMSKLUB. Stedet hvor du kan arbejde med alt det mentale omkring mad, vægt og sundhed ⭐

Pin It on Pinterest

Share This