5 tips der har afgørende betydning for at stoppe yoyo-vægt
Yoyo-vægt! Findes der noget værre end at have kæmpet i uger eller måneder for at opnå et vægttab, bare for en dag at opdage du har taget det hele på igen? Eller endnu værre, at veje mere end før vægttabet? Yoyo-vægt er lige så hårdt mentalt, som det er for kroppen. Den svingende vægt æder både energi og selvværd.
Hvis du drømmer om at vægttabet skal være holdbart, så læs med her. Farvel til yoyovægt og elevatorvægt for altid.
Hvad er yoyo-vægt? Måske ikke det du tror!
Lad os lige blive enige om hvad betegnelsen yoyovægt eller elevatorvægt dækker over. Og hvad yoyovægt IKKE er!
Hvis du har prøvet at tabe dig og tage det meste eller det hele på igen mere end en gang, har du oplevet yoyo-vægt.
Måske har du gennem årene haft perioder med en god og naturlig vægt hvor du trives, og perioder præget af overvægt.
Perioderne med overvægt starter ofte på et tidspunkt, hvor du har det skidt med dig selv eller livet stiller store krav. Når vægten er steget trives du dårligere i din krop og oplever at være mere ligeglad med alting inklusiv din sundhed. Kost og træning nedprioriteres.
Perioden varer indtil du beslutter at nu er det nok. Ofte motiveret af negative følelser omkring dig selv og din tilstand. Så starter en ny slankekur. I takt med at kiloene forsvinder og din nye livsstil begynder at føles let, oplever du ofte at blive gladere.
Du forestiller dig det her skal vare evigt, men pludselig en dag befinder du dig tilbage i de gamle vaner og vægtøgningen begynder. Det hele starter forfra.
Derfor kaldes det også elevatorvægt. Vægten kører op og ned.
Hvad er yoyo-vægt ikke?
Det at din vægt svinger med 1-2 kg fra dag til dag eller hen over måneden, er IKKE yoyovægt.
Det er helt naturligt for kvinder at vægten variere afhængigt af en masse faktorer. Bl.a. betyder din diæt noget for hvor meget vædske du binder i kroppen. En dag med flere kulhydrater binder mere vædske. Der forsvinder igen og er ikke at sammenligne med at øge sin fedtmasse.
Andre faktorer der kan spille ind på vægtudsving hos kvinder er bl.a.
- Cyklus/hormoner (ja, dine hormoner spiller også en rolle efter overgangsalder)
- Mængden af afføring i tarmen
- Hvor meget du har motioneret
- Hvor meget du har drukket
- Dit stress niveau
- Mængden og kvaliteten af din søvn
- Hvor meget salt/kulhydrat du har indtaget dagen før
- Om du har drukket alkohol
- Tidspunkt på dagen
Hvis du har prøvet at veje dig fra morgenstunden og igen om aftenen, ved du at vægten normalt stiger i løbet af dagen. Det er blot et udtryk for hvor meget væske og mad der befinder sig i din krop.
Det kan være godt at huske sig selv på, når du stiger på vægten.
Løsningen på yoyo-vægt
Igennem mere end 7 år har jeg coachet hundredevis af kvinder der kæmper med vægten og deres forhold til mad. Mange af dem har adskillige størrelser tøj på lager, til de forskellige perioder. Fælles for dem alle er, at de VED hvad de skal gøre mere og hvad de skal gøre mindre af, for at tabe sig. Det er smarte kvinder, der har brugt tid og energi på at forstå. Alligevel har de ikke haft succes med at opnå et vægttab der holder.
Det handler ikke om manglende viljestyrke eller svag rygrad. Det handler om nogle helt andre færdigheder, som mange af os aldrig har lært eller fået hjælp til at forstå og mestre i vores opvækst.
De følgende 5 tips til at undgå yoyovægt beskriver de mest almindelige ændringer der skal til.
Tip 1 til at undgå yoyo-vægt: Fokus på det mentale
Vigtigst af alt er det nok at forstå, at vægttab i høj grad handler om at arbejde med den mentale side af dine vaner omkring mad og søde sager.
De fleste mennesker har aldrig lært at adskille mad og følelser. Koblingen er stærk og det er ubevidst hvad de søger hen mod, når de oplever forskellige følelser (hvilke følelser er forskelligt fra menneske til menneske). Det betyder at mens der arbejdes på et vægttab, kræver det store mængder af viljestyrke at holde sig fra maden.
Når livet bliver svært eller presset bliver stort, er det ikke længere muligt at skabe den mængde viljestyrke. Det er derfor, at vægttabet vender, netop når livet er hårdt. Her vender vil tilbage til de gamle mønstre, som er velkendte og trygge for vores hjerne.
Du kender det måske godt. Når du taber dig og gør alt det rigtige i forhold til mad, kalorier, motion osv., så føles det godt og nemt at tabe sig, men koster lidt mental energi og viljestyrke.
Når livet bliver svært, er der ikke længere mentalt overskud og viljestyrken holder ikke. Det er nemmere bar at lade stå til. Hygge sig eller trøste sig med mad og drikke.
Det betyder, at når vi skal stoppe yoyovægt, skal vi finde ud af, hvad der skal til for at ændre de gamle mønstre.
Det starter med at blive nysgerrig på hvad der trigger din spisning. Hvilke situationer? Hvilke følelser?
Hvad har du af attraktive alternativer i de situationer?
Vi skal også lære at håndtere de følelser vi pt håndtere (dulmer eller forstærker) med mad. Blive fortrolig med følelserne og tillade dem at være hos os.
Tip 2 til at undgå yoyo-vægt: Drop perfektionisten
Fyr din indre perfektionist. Den del af dig, der tror du skal gøre alt lige efter bogen, ellers er det ikke godt nok.
Din indre perfektionist mener det af et godt hjerte. Hun vil dig bare det bedste. I princippet er perfekt jo det bedste, ikk?
Desværre udgør den perfektionistiske alt eller intet tankegang 2 udfordringer i forhold til vægttab.
- Du bliver hurtigt så restriktiv omkring din kost, at det føles surt. Og hvem gider bliver ved med at undvære?
- Er du først faldet i eller har afveget bare en smule fra den perfekte sti, bliver det en undskyldning for at give op og spise alt det “forbudte”.
I stedet handler det om at du finder en balance omkring mad. Hvor er det vigtigt for dig, at have plads til lidt af det du holder allermest? Og hvordan kan du balancere det, med en overvægt at det som er sundt og godt for din krop.
Mange af mine klienter har oplevet hvordan vægttabet blev holdbart, når de slap den sort-hvide tankegang. Min klient Tilde, var overbevidst om at hun ikke kunne være livsnyder og tabe sig. Da hun fik gjort op med det synspunkt, blev det pludselig let for hende at tabe sig. (Læs Tildes historie her). Tilldes yoyovægt skyldtes i høj grad, at hun vekslede mellem den perfekte restriktive madplan og all-in på alt hvad hun forbandt med nydelse.
Mange finder en forklaring i deres fortid på hvorfor de har en indre overbevisning om at de skal være perfekte. Når vi kender den forklaring, kan vi arbejde på at slippe historien og sætte os selv fri til at finde balancen.
Tip 3 til at undgå yoyo-vægt: Tænk “i al evighed”.
Kort sagt. Giv slip på ideen om, at den hurtige restriktive slankekur (der ligger langt fra hvordan du normalt spiser og lever livet) er svaret.
Du har med stor sandsynlighed gennem livet prøvet adskillige kure, lige fra kalorietælling til suppekur, Lowcarb kur osv. Hvert årti har haft sine populære slankekure.
Udfordringen ved at skabe et vægttab med en plan for hvad du må spise og ikke spise er, at når vi ikke tager højde for, om vi har lyst til at blive ved med at spise sådan. De fleste af os kan næsten ikke vente med at løsne op og igen spise mere “normalt”. Så snart vi har nået et mål (eller nogle gange bare et delmål), slækker vi på restriktionerne.
Desværre var den måde du normalt lever på med til at skabe overvægten i første omgang. Derfor er løsningen med en slankekur der diktere din kost, den sikre vej til yoyovægt.
I stedet gælder det om at justere på det du spiser nu. Få ryddet op de steder, hvor du spiser af de forkerte grunde (som fx følelser). Finde de steder du spiser uden nydelse. Finde ind til det sted, hvor du tager gode valg for dig selv og din krop, fordi du vil dig selv det godt.
Et af de spørgsmål næsten alle mine klienter har hørt mig stille, når de laver en plan for deres mad: Kan du se dig selv leve på den måde i mange år frem?
Hvis svaret er nej, så er du ved at bruge din energi forkert.
Tip 4 til at undgå yoyo-vægt: Nydelsen i fokus
Tip nr 1 handlede om det mentale omkring mad. Hvis du bliver mere nysgerrig på, hvad du spiser og hvorfor vil du opdage at mange af de overflødige kalorier slet ikke bliver nydt.
Jeg forestiller mig vi godt kan blive enige om, at det bedste sted at spare kalorier er der, hvor du alligevel ikke nyder dem.
Måske får du er glad rødvin til maden i weekenden. Eller en god dessert engang i mellem. Det er ting du NYDER 100%. Det er her balancen fra tip 2 kommer ind. Find ud af, at skabe plads til det i din kost.
Men hvad med det du lige skovler ind fordi du er træt eller der bare er der? Det du spiser foran fjernsynet? Nyder du det?
De fleste af os ville helt automatisk spise mindre af det usunde, hvis vi fokuserede 100% på nydelsen.
Prøv i en uge at aftale med dig selv, du KUN må spise noget, hvis du er helt nærværende og nyder det. Så snart det ikke længere er nydelse, så stopper du.
Det kræver at du er villig til at udelukke al høfligheds spisning, al “det gør man jo” spisning og al snacking på autopilot. Du kan heller ikke spise, fordi du er træt og har brug for et skud energi.
Nærvær og nydelse omkring alt du spiser er en magisk pille!
Mange af mine klienter bliver forbavsede over, at denne øvelse er så meget sværere end den lyder. Samtidig er det en stor øjenåbner og en måde at finde mere balance i kosten.
Tip 5 til at undgå yoyo-vægt: Løs det egentlige problem
Forestil dig du har fået en stor træ splint i benet. Det bløder. Du vil gerne stoppe blødningen. Så du sætter et plaster på -uden at fjerne træsplinten!
Det er det vi gør, når vi går på slankekur. Bemærk til at ingen af de 4 første tips handler om, at spise flere grøntsager. Der står heller ikke noget om særlige diæter, der putter nogle former for mad i forbudt kasser.
For selvom kost og livsstil har betydning for et vægttab og det at holde vægten, så er manglen på viden om kost sjældent det egentlige problem.
Vi har lært gennem livet, at vægttab handler om at spise det rigtige og motionere. “Det er jo bare at få det gjort..” tænker vi (og omgivelserne fortæller os det sammen).
Hvis det var så let ville verden være fyldt med sunde slanke mennesker, ikk?
Ingen har lært os at løse de egentlige udfordringer.
Nemlig at ændre på vores vaner og mønstre omkring mad. Vaner og mønstre, som ofte er trænet siden barndommen. Vi har med andre ord, årevis af øvelse i at omgås mad på den måde, som skaber problemer for so.
Vi har også gennem livet skabt en masse følelsesmæssige koblinger til maden, som er plantet grundigt i vores underbevidsthed.
Mad er lig med hygge eller trøst eller belønning eller fejring eller underholdning,
Det betyder, at når vi skærer den mad ud af vores kost, så berøver vi indirekte os selv for en masse gode følelser.
Det vil føles surt og hårdt. Ikke noget vi har lyst til at gøre for evigt.
Mad vi er vant til at bruge maden til at dulme det vi ikke vil mærke og kendes, ved, så berøver vi os selv for den mulighed, når vi skærer den mad ud af vores kost.
Det vil føles surt og hårdt. Ikke noget vi har lyst til at gøre for evigt.
Det har aldrig været din skyld, at du ikke kan holde vægttabet. Der er nogle ting du mangler at lære.
Heldigvis er det ikke for sent at lære det!
Du har læst de 5 ting, der er nødvendige at mestre for at opnå et holdbart vægttab. De fleste mennesker kæmper med netop disse ting, fordi de aldrig har lært det.
Jeg kan hjælpe dig med at slippe fri af overvægt og yoyo-vægt. Du kan tabe dig uden stress, kalorietælling eller timevis af hård motion.
I stedet kan det blive nemt, sjovt og fyldt med nydelse, så du kan danse med livet.
Finde friheden og energien til at fokusere på det, som virkelig betyder noget her i livet. Nemlig din livskvalitet og menneskene omkring dig.
⬇️ Her er 2 måder du kan få hjælp på ⬇️:
Nr. 1 Medlemsklubben OverskudsUniverset.
Her vil du opleve en blanding af online forløb og coaching. Onlineforløbene vil klæde dig på, til at lærer alt det mentale omkring mad. Du lære at adskille mad og følelser. Spotte hvornår du spiser af de forkerte grunde og skabe selvkærlige tanker, der understøtter lysten til at passe på dig. Coachingen vil hjælpe dig med at implementere det du lærer.
Vælg denne løsning, hvis du kan lide at lære i dit eget tempo og gerne vil have adgang til så meget viden som muligt, samt er interesseret i den mest økonomiske løsning. Læs mere og lær det du mangler her: OverskudsUniverset.dk
.
Nr. 2 Personligt coachingforløb.
I et personligt coachingforløb vil du være 100% støttet og opleve fuld fokus på dig. Denne løsning er især velegnet, hvis du har brug for at blive holdt meget i hånden og har store udfordringer. Vi vil typisk mødes et par gange om måneden og arbejde os igennem dine mentale forhindringer for at klæde dig på til et sundt forhold til mad og en holdbar vægt.
Vælg denne løsning, hvis fleksibilitet i tidspunkter og maximal støtte er vigtigere for dig end investeringen størrelse. Læs mere og få en gratis afklarende samtale her. https://overskudslivet.dk/coaching/
✨
Jeg har hjulpet hundredvis af kvinder før dig med at tabe sig og holde vægttabet.
Nu er det din tur. ✨
Andre indlæg og podcast episoder der understøtter denne blogpost:
Blog Vejen til et varigt vægttab
Blog: Kedsomhedsspisning
Podcast: Ep.67. Derfor har du elevatorvægt
—–
Seneste kommentarer