Sådan får du mere madro i juletiden
☆
Da jeg kom hjem i søndag aften, var jeg så træt, at jeg næsten ikke kunne stå på benene. Alt stank af mados. Mit tøj, mit hår, min hud!
Det var kun fordi vi havde nogle rester biksemad med hjem, at vi overhovedet fik noget fornuftigt at spise. Og indrømmet, aftenen blev sluttet af med flere brændte mandler end godt var.
Ser du, jeg har brugt hele weekenden i et storkøkken sammen med 8 mennesker jeg holder meget af – på at lave mad. Vi har været på juleweekend med spejderne. Vi er køkkenholdet. Vi går all-in på julemad og lækre måltider. Slutter af med frokost til både spejderne og de forældre der henter= biksemad til 120 mennesker!
Ud over at knokle, være på benene hele dagen og slæbe tunge gryder og fade, så sover vi ikke så meget. Vi hygger os.
Når weekenden er omme, er vi alle sammen udmattede (på den gode måde).
Hvad sker der, når vi er trætte og udmattede?
☆
Dig og mig – vi er jo generelt nogle ret smarte mennesker, ikk´?
Vi kan jonglere livets mange opgaver. Tænke fremad og være åh-så-fornuftige. Alt det står den “udviklede” del af hjernen for.
Vi har også en mere primitiv del af vores hjerne. Den har en særlig tjans – den skal sørge for vi vågner i live i morgen.
Det er jo sådan set ret trygt, at den del installeret deroppe i toppen.
Men…
jo mere træt og udmattet du er,
jo mere tager den primitive hjerne styrepinden i dit liv.
–
Når den primitive hjerne sidder med styrepinden, så indstiller den GPS´en på overlevelse. Det sker ved at uddelegere mest mulig til autopiloten OG skaffe energi hurtigst muligt.
➡️ Det er derfor jeg spiste pinligt mange brændte mandler i går.
➡️Det er også derfor jeg spiste kanelsnegle til morgenmad efter 4 timers søvn.
➡️ Og det er derfor, du oplever at tingene ind imellem foregår på autopilot og du ikke når at tænke dig om, inden du har tømt pakken med brunkager.
Tilgiv dens hjælpsomhed
☆
Det er nemt at blive frustreret, skamfuld og en lille smule led ved sig selv, når autopiloten har været slået til.
Det er nedslående at mængden af kalorier indtaget er større end regningen for årets julegaver.
…
Der er bare et problem.
Selvkritik har aldrig skabt varige forbedringer hos nogen.
Selvkritik giver det modsatte af madro!
.
Præcis derfor håber jeg du hænger på og læser med endnu!
Hvis du vil have mere madro og fred med julemad, så start med at være tilgivende overfor dig selv, når autopiloten har taget over.
.
Jeg kan godt li´ at tænke sådan her:
“Det var den primitive del af mig, der tog over der. Den del er ikke et udtryk for MIG som person. Jeg har kun kontrol over min udviklede hjerne“
–
Den gode nyhed er at den del af hjernen, vi har kontrol over – den kan tænke fremad.
☆
Hvis vi ikke er fuldt optaget af at hamre os selv i hovedet, kan vi bruge den udviklede hjerne til at lave en strategi for næste gang, vi havner i en lignende situation.
Præcis som jeg taler om i episode 199 af Overskudslivets podcast.
.
Pointen i det jeg lige har brug 521 ord på at fortælle dig er:
Hvis du gerne vil have mere madro og bedre kontrol over hvad der ryger indenbords i julemåneden (og alle andre måneder), så vær tilgivende overfor dig selv, når autopiloten har taget over.
(Tilgivende er ikke det samme som eftergivende)
Brug det til at være nysgerrig på dine muligheder, når du står i lignende situationer.
Og oplev hvordan du langsomt får nemmere ved at tage gode valg, stoppe overspisningen og oplever større madro, nu hvor du ikke kører så hårdt på med selvkritikken.
❤️
Kærligst Malene
-Din lifecoach
❤ Flere ressourcer til madro i julemåneden ❤
Gode videoer:
Et magisk ord der hjælper dig gennem julen uden overspisning. Se med her
Vaneloopet. Sådan bryder du en vane. Se med her
Episoder af Overskudslivets podcast:
Episode 199: Jul uden overspisning på autopilot og triggede kropstanker Lyt fra bloggen – Apple – Spotify
Episode 147: Julefred med mad Lyt fra bloggen – Apple – Spotify
Episode 177: Det hemmelige våben til at styre tanker (Magiske lister) Lyt fra bloggen – Apple – Spotify
Episode 10: Skål, du behøver ikke drikke op Lyt fra bloggen – Apple – Spotify
Episode 137: De små hapser tæller ikke. Lyt fra bloggen– Apple– Spotify
Episode 116: Om af føle sig snydt for mad Lyt fra bloggen–Apple–Spotify
Blogposts
3 trin til at stoppe med at spise på følelser. læs her
Sort-hvid (alt eller intet) tankegangen ødelægger din indsats. Læs her
Seneste kommentarer